Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 137 Dale fra 1632, Hopperstad fra 1633. I 1641 har han støbt to klokker for domkirken i Bergen med bidrag af Kristian IV. I 1657 kom to tyskere til Bergen og begyndte at støbe klokker. Bendixen mener vistnok med rette, at det er de to mestere Steffen Wolla og Nicolaus Gage som har arbeidet den vakre klokke i Aurland kirke. Indskriften er norsk med et par tyske ord. Selve klok- ken har en bord med blomsterurner og ranker med figurer, som frem- stiller Neptun og Amfi- trite og en havnymfe. Under: en korsfæstelse med Maria og Johannes. En anden bergensk klok- kestøber er Adam Høeg. Hans navn findes paa klokker i Leikanger fra 1672 og Evanger fra 1673. En optegnelse fra 1694 fortæller, at Flakstad kirkes gamle malm sendes til ham for at omstøbes. Ligeledes en bergensk klokkestø- ber er Simen Cronberg som i 1698 støbte klok- ken i Strandvik. Om- kring halsen en bord af akantusranker. Rotgyderen Simon Hendricksen i Bergen ar- beidet ogsaa flere klok- ker. Klokken i Aardal, Sogn fra 1695. FraHærø i Nordland sendes i 1699 to gamle klokker til ham for at omstøbes. Ligeledes har han støbt klokkerne for Eid kirke, Nordfjord i 1700, for Skaanevik 1701, for Ul- vik 1702. Han arbeidet ogsaa lysestager og lysekroner, saaledes 1698 lysestager for Arnefjord kirke. 1643 udsteder Kristian IV et missive, hvori han paa- lægger Norges indbyggere fortrinsvis at benytte Frants Voillard til at støbe klokker „og det for en billig og vis pris, med saa skjel at han dertil dygtig findes“ (Norske Rigsregistr. VIII. 264). Han har sandsynligvis boet i Kristiania. En aldeles udmerket klokke fra 1640 af ham Fig. 315. Kande af sølv fra 1661 af guldsmed Jan Reimers. * Rasmus Meyer. med rigt dekoreret bord findes i Holm Kirke. Den er skjænket af Vincent Bildt til Thorsø. Han signerer baade Franciscus Voillard natione Gallus og med monogramet F. V. med klokke imellem paa et vaabenskjold. Andre klokker af denne mand har jeg endnu ikke stødt paa, men det er vel ikke udelukket, at et par af de rigere klokker fra denne tid som den i Nes kirke paa Hedemarken eller den i Aardal kirke, Ryfylke der skal være støbt i Kristiania, er forarbeidet af Voillard. I 1649 nævnes at en Jeronimus klokkestøber døde i Kristiania. Paa en indskrift paa klok- ken i Hole kirke fra 1663 staar : „Thomas Ganthos goss mich in Christiania“. Andre ar- beider af ham har jeg ikke set nævnt. En an- den „rothgieter“, som arbeidet paa Akershus var Friedrich Meyer. Et par kanoner af ham er signeret „Aggershus 1683“. En klokke af ham fra 1687 findes i Ylmem kirke i Sogn. Fra kanonstøbningen har han hentet sine motiver til frisen paa klokkens kant som bestaar af tro- fæer, brynjer, kanoner og faner. De udenlandske klok- ker skriver sig først og fremst fra Kjøbenhavn. Hans Kemmer har gjort klokken fra 1623 som hænger paa Akershus (fig. 311). Han var kon- Solgt fra Mariakirken i Bergen. gens bøssestøber i Hel- singør (1616—36), men maa ogsaa ha støbt i Kjøbenhavn. Stange kirke har klokke af ham fra samme aar, signeret Kjøbenhavn. Hans Meyer i Kjøbenhavn har i 1660 støbt klokke for Høivaag kirke og 1663 for Strandebarm ligeledes har han støbt klokkerne i Sandnes og Birkeland kirker. Hans Meyer overtog støberiet i Helsingør efter Kemmer, i 1655 blev han for- flyttet til kanonstøberiet i Kjøbenhavn. I Sei kirke hæn- ger en klokke fra 1647 som de gudbrandsdalske bjerg- 18 — Norske kirker i nyere tid.