Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

138 Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. verker lod støbe ligeledes i Kjøbenhavn. Friedrich Kessler støbte i 1695 klok- ke for Hesbø og Hurum kirker, i 1697 for Enning- dalen. Forresten ser man af kilderne, at klokker meget ofte bestilles i Holland, tildels ogsaa i Hamburg, Lübeck og Bremen. Værø kirke bestilte en klokke i Fig. 316. Alterkalk fra Nannestad med Oslo stempel, fra Tjømø med Christopher Lauritsen i Tønsbergs stempel, Ira Hole fra 1647 med Peder Juel i Kr.a’s stempel, fra Fet kirke af samme guldsmed med bymerke fra 1656. i det 17 aarh. som senere forskning sikkert yderligere vil forøge betydelig, havde vi ogsaa vore rotgydere — gørtlere —, som lavet messingarbejderne. Ogsaa kandestøberne har nok hos os arbeidet i messing. Som nævnt har ikke de for- skjellige industrigrene væ- ret saa strengt adskilt. Klokkestøbere har arbei- Flensborg. En række klokker tilhører dette aarhundrede. De fleste er uden signatur, enkelte har navne, som ikke angiver forarbeidelsessted som Trysilklokken fra 1600 af Laurentius Christierni, Enebakklokken fra 1682 af Petrus Evo. Klokken i Berg kirke, Smaalenene fra 1697 var af det i messing og rothgydere støbt klokker. Selve messingindustrien havde under middelalderen og de nærmeste paafølgende aarhundreder havt sit sæde i Belgien og afgrænsede dele af Tyskland. Særlig berømt var Dinant med sine drevne arbeider. Dinant tilhørte Han- Fig. 317. Alterkalk fra Ramnes af Kristiania-guldsmeden Bernt Platt fra 1649, fra Aas kirke med ukjendt stempel, Fig. 318. Sognebudskalke fra Sørum og Botne, sidste fra Skiptvet-og Asker af Kristiania-guldsmeden Baard Gangolphi. Askerkalken med bystempel fra 1686. med Tønsberg bystempel og ukjendt guldsmed. Archart. Kjøllefjord har en klokke fra 1608 af Hinrich Meier tho Bremen. I Indset kirke findes en klokke fra 1669 af Franciscus Hemonx i Amsterdam, i Bethel kirke en fra 1665 af samme mand. Det 17 aarhundredes klok- ker er meget vakre. De har ikke den slanke middelalder- ske form men er bredere og aabnere. Inskriptionerne er sikkert sat paa og virker ofte meget dekorativt. Den øvre kant har en bord ofte meget smagfuld, imellem i tidlig re- naissance med figurer blandt rankerne i spinkel akantus. Senere kommer ofte palmet- dannelser ind. Ogsaa figur- fremstillinger kjendes. Ved siden af den nævnte række hjemlige klokkestøbere Fig. 319. Kalke fra St. Halvards kirke fra 1603 og fra Hellig Trefoldigheds kirke fra 1639. Den sidste med Kristiania bystempel og merket A. P. saen. Efter at Dinant i 1466 erobredes og ødelagdes af burgunderne blev Aachen et hovedsted for messingindustrien. Et andet sted var Nürnberg. Støbning var her hovedsagen. En række døbefade hos os kjendes med senmiddelalder- ske stilmotiver (Se Norges kirker i middelalderen fig. 402, 403, 406) som vistnok gaar tilbage paa denne Nürn- bergerkunst. Disse motiver holdt sig længe helt ind i det 17 aarhundrede. Lidt efter lidt udvikler sig saa i Hansa- byerne og i Holland adskillig messingindustri. Med berg- verksindustriens opkomst her i Norge og med den række af teknisk dygtige mænd som da kom til vort land har sik- kert ogsaa samtidig med klok- kestøbning messingindustrien