Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 139 skudt vekst. Der har her i landet været en ganske forbausende masse messingarbej- der. Nordiska museet har et helt lager af arbeider fra Norge. Og i kunsthandelen har der været store masser. Industrien er blit smaakunst. I de mindre verksteder i vore byer er der saa arbeidet lysestager, væg- lampetter, lysekroner og døbefade. Det er et eiendomligt og rigt materiale. Man vil af billederne i Wallems: „Lys og lysstel“ faa et overblik over det rige materiale. For den som opmerksomt vil følge balu- sterformens udvikling fra senmiddelalderens slanke lidt spinkle opbygning til renaissan- cens massivere form over i barokens stil Fig. 320 Vinkande af sengotisk form fra 1618. * Trondhjems domkirke det er ved lampetterne og fadene at den drevne teknik rigtig kommer frem. Der har været en rigdom paa drevne fade i vore kirker, og man maa anta at denne industri i særlig grad har været drevet i det 17 aarh. hos os. Blandt fotografierne fra Grams kunsthandel i forfatterens eie er der hele serier af messingfade (fig. 339, 343) sikkert for en stor del fra kirker. Formerne bygger paa de gamle støbte middelalderfade. Vi har døbefad med vaaben med Adam og Eva, med speiderne i Kanaan og Samson og løven. Imellem har man ogsaa kobber- fade. Et overordentlig almindeligt motiv er fiskene (fig. 338). Renaissancens ornamen- Fig. 324. Vinkande fra 1709 af guldsmed Jens Borring i Skien. * Skien kirke. Fig. 321. Vinkander fra 1619 og 1635 af guldsmed Christoffer Lauritsen i Tønsberg. * Tønsberg kirke. med dens brud paa renaissancens proportioner under en langt fyldi- gere linjevirkning er vore lysesta- ger et meget taknemligt materiale. I lysekronerne faar formsproget noget helt festlig over sig. Allerede i middelalderen fik de store ringer, hvori lysene stilledes en midtstolpe som lysarmene fæstedes i. Den krones af en madonna, under renais- sancen faar man ørner og løver, nederst et dyrehoved, eller en stor spejlblank kugle. I hver detalje er adskillig stilistisk liv, det er bevæ- gelse og udvikling. Lysekronerne er støbte arbeider. Blandt lyse- stagerne har vi ogsaa en række kunstfærdig drevne arbeider. Men Fig. 323. Vinkande fra 1685 af Hans Nieman paa Strømsø. ♦ Kongsberg kirke. Fig. 322. Vinkande fra 1677 af ukjendt guldsmed. * Larvik kirke. tale frugtklaser, akantusmotivet. Det rige senmiddelalderske motiv med hjortejagten kommer ogsaa ind or- namentalt behandlet og fremstillin- ger af Kristi daab. Foruden af kobber kjendes ogsaa en række døbefade af tin. Imellem er disse fade ganske enkle, andre igjen rigere ornamentalt udstyrede (fig. 345). Dette gjælder ogsaa sølvfadene, hvoraf en del kjendes fra dette aar- hundrede. De har snart fine re- naissancemotiver, snart barokens frodige roser og tulipaner. For vor sølvindustri er jo disse arbeider af den største betydning og interesse (fig. 331—346). Fig. 325. Solgt vinkande fra Stavanger domkirke. Efter fot. i forf. eie. Vort kirkesølvs betydning for VOF