Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 140 Fig. 326. Brødæske af drevet sølv forarbeidet af Trondhjemsguldsmeden Herman Brauer ca. 1680. Røros kirke. hjemlige industri er vel kjendt og skattet. Naar kirkernes øvrige me- talarbeider en gang biir bearbeidet, vil man som nævnt kunne lægge frem baade en interessant hjemlig industri, samtidig som man ogsaa vil paavise en række udenlandske arbeider. Baade klokker og døbe- fade, lysekroner og lysestager har været bragt hid fra udlandet, men der vil samtidig bli igjen saa meget hjemlig, at en tidsalders smag ogsaa Fig. 327. Laag paa brødæske med fremstilling af pelikan som nærer sine unger, symbol paa kriste- lig kjærlighed. Røros Kirke. her lader sig studere. Paa enkelte omraader virker materialet saa intimt og afgrænset og formernes sprog som nok vil bli møjsommeligt samlet bearbeidelse ogsaa kommer saa distinkt frem, at dette materiale, at faa sammen, rent teknisk og haand- verksmæssig. * * * --------I denne kirke som er søgt skildret har det norske folk i et aarhun- drede tilbragt sine søndage, kommet til høitid og fest, jul og paaske, brylluper og barnedaab. Ved fromesser og aftengudstjenester om vinteren skinnet det fest- ligt fra alle lys i de store messingkroner saaledes, at udskjæringer og farver fra bænke og prækestol, epi- tafier og alter fik et helt fantastisk præg. I den kol- de aarstid sat menigheden i Fig. 329. Brødæske af sølv med drevne laurbærblade. Aarstal 1690. Forarbeidet af Bagge Lauritsen, Krager- nes. Laurentiuskirken, Tønsberg. dog burde kunne friste til en Daabsfad af sølv med drevne tulipaner af Kristiania-guldsmeden Baard Gangdolphi. * Skoger kirke. tykt vadmel og varme pels- stoffe, thi nogen opvarm- ning fandtes ikke i kir- kerne i denne tid. En enkelt havde en fodvarmer med, hvad nok kunde træn- ges (fig. 348). Orgelet spillet — forudsat at kir- ken eiet et saadant koste- ligt instrument — og man sang de lange, lange sal- mer. Det var bods- og klagesanger, passionssal- mer, takke- og jubelhym- ner. Klokkeren læste op bønner og forberedte stem- ningen for den baroke præ- kon, denne ejendommelige kulturindsats lige svulmen- de som tidens kunst. Og nu reiser presten sig fra præstestolen eller han kommer ind fra sakristiet høitidelig og myndig med sin bog under armen. Vi kjender ham saa godt fra hundreder af malerier (fig. 347). Han er stor og før, ligner af udseende en bastant kriger i Kristian IV’s stab, med hageskjæg og krum næse. Haaret hænger ned over de fyldige træk. Det var intet tilfælde, at præsterne i denne tid saa gjerne ombyttet bogen med sværdet. De- res kraftige legemer trængte motion. Noget af dette førte de ogsaa over paa det aandelige omraade. Deres præken tumler sig fantastisk gjen- nem de forunderligste materier, zoologi, botanik, dogmatik, theologi, Fig. 330. Brødæske af sølv fra St. Halvards kirke med aarstal 1617. Med Oslostempel og ukjendt guld- smedstempel, H. R. ♦ Vor Frelsers kirke.