Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken.
Fig. 336. Daabsfad af drevet messing med Samson
og løven. * Oslo bispegaards samling.
Fig. 337. Daabsfad af messing med drevne frugter og
blomster. Aarstal 1684. Fet kirke.
Fig. 338. Daabsfad^af drevet kobber med 3 fiske
i bunden. * Rælingen kirke, Fet.
bedømmelse af tid, forhold og barokt følelsesliv i det
hele.
Den energiske Romerikspræst Christen Bang, som star-
tet det første bogtrykkeri i Kristiania udgav en række
tykke bind med prækener. En af disse „En allegorisk nyt-
aarsgave Christianiae indvonere præsenterit“, kan det kanske
ha sin interesse i al korthed at gjennemgaa. Den gir et
billede af „tidens stil“ ligesaa godt som malerierne paa
væggen og alterets udskjæringer. Han begynder:
Elskede venner og veninder:
„Eftersom vi nu va-
ledicere det gamble for-
gangne aar og af Guds
naade indtræder i det
nye tilkommende 1651
efter Jesu Kristi naade-
rige fødsel, saa befinde
vi at det altid har været
en ældgammel skik og
sædvane ikke alenist hos
hedninger i fordum tid
men ogsaa hos Guds
folk i det gamle og ny
testamente, at de af kri-
stelig affektion, gunst
og bevogenhed har øn-
sket hverandre et godt
og lyksaligt nyt aar og
foræret hverandre ad-
skillige nyt aarsgaver,
hver efter sin stand og
vilkaar. Udi Esters bog
9. kap. ser man hvor-
ledes jøderne efter sin
seier over Ammon gjorde
Fig. 339. Messingfade fra Grams kunsthandel i Kristiania. Vistnok sendt til Philadelphia-
udstillingen og solgt i Amerika. Efter fot. i forf. eie.
den 14 dag i maaneden Adar til gjestebuds og frydedag
i stæder og landsbyer. Paa hvilken dag de sendte hver-
andre skjænk og nytaarsgaver. Og somme dage kaldte
de Purim dage som aarlig høitideligholdtes udi kong Asueri
127 lande og kongeriger som et taknemlighedens tegn
fordi de var komne fra deres fiende Ammon. Saadan god
skik bør vi kristne ikke aflægge. Thi havde jøderne Ammon
og hans anhængere at drages med, saa har vi hine store
og mægtige aandelige Render paa halsen at drages med
nemlig synden døden og den helvedes Ammon djævelen
som os tribulerer og
forfølger. Havde jøder-
ne sin dronning Ester
og Mardochæum og an-
dre procuratores, saa har
vi vor himmelske Mar-
dochæum i Guds søn.
Derfor har vi saa meget
mere grund til at frem-
føre og offerere vore
donaria og nytaarsgaver,
som vi har vundet Vic-
toria over vore fiender.
Vi læser ogsaa Severi
liberalitet. Han gav sine
undersaater og soldater
10 gylden i nytaarsgave.
Ligeledes var Alexan-
der Magnus en meget
rund og liberalig herre,
hvad kan læses hos
Stegman. Men de fat
tige kan gi efter sin
stand og formue: