Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barrokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 143 Fig. 341. Daabsfad med speidere i Kanaan. ♦ Oslo bispegaards samling. Fig 342. Daabsfad äf messing med fremstilling af Kristi daab. Fra Skeberg kirke. Fig. 340. Daabsfad af drevet messing med den hellige Kristoforus. Langs kanten i bladverk hjort, enhjørning og hund. Skjee kirke. Dat pyra, poma is dat qui non habet aurea dona. Det er: Æble, pære give han og saadan ringe gave som ei formaar at give kan guld, sølv han ei mon have. Saa haver jeg ogsaa for godt anseet (dog uværdig) at di- stribuere og uddele til eder nogle allegoriske strenas, eller saadanne nytaarsgaver som medfører og indeholder aande- lige betænkelser og udtydning.“ og vinskibelig til sine kyllinge at opvarte og forsørge baade nat og dag. En høne udklækker saavel fremmede eg og unger som sine egne. En høne kalder tilsammen sine unger og undertiden pikker hun dem i hovedet og holder dem under skellig ave. En høne gaar foran sine kyllinger og viser veien og ved, hvad ungerne efter deres statur og alder kan taale. Alt dette passer paa de højlærde professorers forhold til sine elever. Tilslut tilskrives en høne synderlig gudfrygtighed hvad ogsaa ungdommens in- Til de geistlige, bisko- pen, præsten og menige clerici forærer vor prædi- kant saa en due og nu følger en lang udredning over duen fra arken og syndflodens tid, spækket med citater. Dernæst gjen- nemgaaes duens væsen, som da de geistlige maa lægge sig særlig efter. Den sukker og kurrer over sine unger, og ligesom hønen udvælger den det bedste korn til dem. Duen har ogsaa gemenligen tilhold i revner, huler og klipper, saaledes skal ogsaa ordets tjenere ha deres tilflugt i Jesu skjul og skygge, kri- stendommens sande klippe. De høilærde professo- rer, informatorer og skole- mestre offereres en høne. Intet passer deres bestil- ling bedre. Hønen er flittig Fig. 343 Messingfade fra Grams kunsthandel, Kristiania. Vistnok sendt til Philadelfia- udstillingen og solgt i Amerika. Efter fot. i forf. eie. formatorer maa ha. Spæk- ket med latinske citater og bibelske hentydninger faar altsaa professorerne en hø- ne som sin nytaarsgave af den lærde prædikant. Hø- nen skal de ta til forbil- lede og lære af. Den gudfrygtige menig- hed derimod skal ha et faar. Igjen vandrer vi paa kryds og tvers gjennem barokens ejendommelige bibelsprog. Der tales om salighedens græsgange, den himmelske faaresti hvor disse aandelige faar maa søge hen o. s. v. Til konger, fyrster og herrer foræres en pelikan. Augustinus og Gregorius har peget paa pelikanen som pikker sig i sit bryst med sit skarpe neb og i saa maade lader sit blod udrinde for at frelse sine