Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

146 Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. brændte interiør i Borgund kirke. Det var vor træskjæ- rings hovedverk og indflydelse fra dette vil man spore baade vestenfjelds og nordenfjelds. Den rige vestlandske barok skriver sig herfra og forskjellige kunstnere lar sig gruppere om dette arbeide. Fortsætteren og den som videre udvikler denne stil biir Andrew Smith som tilslut slog sig ned i Stavanger. Ved siden heraf findes selv- følgelig et par kunstnere som hævder sin egen individu- elle smag f. ex. mesteren for kirkeinventaret i Stord kirke. I den nye by Kristiania samler sig ogsaa flere kunst- nere. I modsætning til det gamle Oslos arkitektoniske stil faar vi nu en dekorativ. Knud Billedsnider fra Kristi- ania fortsætter stilen paa Moss og det samme gjælder for mange andres vedkommende, en Kristiania-stil spreder sig over østlandet. I byen selv arbeider bilthugger Kristoffer Ridder og udover landsbygden synes Laurits Lauritsen at ha været den dygtigste. Trondhjem hadde en hel rad bilthuggere, Johan Biltsnider synes at ha været den mest brugte. Paa grund af det udmerket godt bevarede skrift- lige kildemateriale lar trønderarbeiderne sig klart bestemme. En række malere dukket som man saa op. I Bergen samlet interessen sig om Elias Fugelschaug, i Trondhjem om Johan Kontrafeier, i Stavanger har sikkert Andrew Smith selv malet, blandt Kristiania-malerne har man end- nu ikke kunnet faa bestemt nogen typisk kirkemaler. Vi saa videre rækken af kirke- og taarnbyggere. Enkelte navngjetne drog omkring og udførte det ene arbeide efter det andet — smaa landsens kirker, slanke, høie spir snart for en bygd, snart for en anden. Vi saa hvorledes den ka- rakteristiske norske bygdekirke dannet sig. Fra reformationskirkenes klassiske smag er vi naaet over i den brogede barok. Pendelen har naaet det punkt hvor den svinger og slaar tilbage. Vi gaar atter gjennem forskjellige stilperioder mod en ny streng arkitektonisk stil som ogsaa bygger paa antiken, nemlig empiren. Og denne udvikling fører os gjennem vort kunstnerisk lyse 18 aarhundrede, en tid, som i saa meget belyser vor opvaag- nen til kulturel selvbevisthed. Hvorledes dette aarhun- dredes kunst gjenspeiler sig i vor kirkebygning og i vort kirkeinventar vil næste bind af dette arbeide behandle. Fig. 348. Fodvarmer tii at bringe med i kirken. Fra det 17 aarh. * N. F.