Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Barokkirkens indre. — Bænk og vægge. — Pulpitur og korgitter. — Inventar. — En præken. 145 datter gjorde sig selv og flere til stor sorg og skade. Men de unge møer skal være i huset, spinde, sy, væve og kniple og ligesom spindelvæven øve sig i allehaande kunst- rigt arbeide. Hvorfor den kunstrige maler Apelles frem- stillet den skjønne gudinde Venus paa et snegls skjæl for dermed at gi tilkjende: Hjemme i huset at være medfører hæder og ære. Men fordi sneglen ikke er synderlig lækker vil den ga- lante prædikant ogsaa betænke de yngre piger med noget finere, ædlere og nydeligere, nemlig en lærke. Den lille fugl er snil og lækker over hele sit legeme. Udi ge- myttet er den stiltiendes og ikke kvidrer og pludrer for meget. Derfor skal de unge piger faa baade en snegl og en lærke. Saa fortsætter præsten og forærer bort de forskjellige dyr: til tjenstepiger, drenge og daglønnere en trane, til haandverkere en myre, o. s. v. Hans præken er fyldt med lærdom, spækket med citater. Hele barokens ofte trættende fylde kommer en imøde, et vildnis hvori Under- lige planter og dyr vokste og trivedes. — — Men dette samme overgrodde og forvokste var hele ti- dens stilistiske præg. Dette vildnis havde dog ikke det primitive over sig, den frie naturs egen frodighed og over- flod, det ligner snarere en gammel have som en tid har faat lov til at gro og folde sig ud som den lystet. Buskats og slyngplanter, gamle trær og de forunderligste blomster grodde frit om hverandre. Ingen gartners saks klippet eller stelte i det gamle anlæg, rotskud vokste op alle vegne paa stammer og trær. Veiene i renaissancens gamle arkitek- toniske have var overgrod. Man anet baade terrasser og strenge anordninger, men de skjultes af en vege- tation som frodig og vild havde faat anledning til at vokse indover hele parken. Ind i denne baroke eventyrhave kommer saa en mand der igjen begynder at klippe og stelle. Selvfølgelig er han repræsentant for en ny tidsaand, men han er samtidig le- deren for denne. Han beholder hele den frodige vege- tation, men renser op, klipper og ordner lidt i haven. Selv- følgelig forsvinder derved en del af barokens vilkaarlige poesi og mange vil kanske finde, at haven er blit kjede- ligere efter denne oprensning. Det er mulig, men den iver hvormed man rundt om i alle lande tog fat paa dette oprydningsarbeide viser dog, at arbeidet blev baaret frem af en tidsalders trang. Den store beklipper i barokens have hed Ludvig den XIV, og det var atter med antikens hjælp han søgte at rydde op. Han er skaberen af en klassisk barok, en barok som ikke længer føler sig i op- position til antiken, men tvertimod bygger paa de til- svarende elementer i den klassiske stil. Hurtig forplantes stilen og den naadde ogsaa til Norge. 19 — Norske kirker i nyere tid. Vi har søgt at bygge op den norske kirkes indre og ydre i det 16 og 17 aarhundrede. Vi saa Luthers for- hold til sin tids kunst, præget som hans opfatning blev af den tyske smaaby med den prægtige, joviale Lucas Kranach som kunstnerisk midtfigur. Smagen fra Witten- berg naar ogsaa op til os. Ved siden af denne folkelige °g hyggelige kunstsmag merker man ogsaa oppe hos os bølgerne af den theoretiske, kunstfiendtlige kalvinisme. I Bergen har vi ligefrem en kalvinistisk billedstrid. Tidens kirkelige kunst har dog endnu ingen magt i landet. Der er endnu noget spredt over den. Ud af ungrenaissancens kunst vokser saa frem en arkitektonisk streng stilfølelse. Vi har snedkere rundt om i vore byer og et par kjendes nu. I Fredriksstad kan man bestemme Nils Snedkers arbeider, i Larvik arbeider en anden kunsthaandverker, Fig. 347. Nils Griis med sine^to hustruer. Sognepræst i Sigdal fra 1668—1704. * Sigdal kirke. men i Oslo faar man søge stilens arnested. Desværre svigter her det skriftlige materiale. Vi ser blot arbeiderne, men verkstederne kan ikke med tydelighed bestemmes. Gjenskinnet af Osloverksmesternes kunstsans kan ganske instruktivt studeres i jarlsberggruppens ganske talrige ar- beider. Svigter det skriftlige materiale for Oslos vedkommende saa kan vi i Stavanger faa et billede af det kunstneriske liv og arbeide i en liden renaissanceby i Norge. Vi saa kunstmalerne Peter Reimers og Gotfred Hentschel arbeide sammen med de dygtige træskjærere Laurits Snedker og Tomas Snedker. Vi kjender deres arbeider og stilen er saa udpræget og afgrænset at vi hos os har ret til at tale om en „Stavangerrenaissance“. Imidlertid samler sig i Bergen en række kunstnere med nye impulser. Den nye stils første rige verk var det