Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 1, Reformatorerne samlede om Luther. Nederst ved bordet en djævel som griber paven. Paa hver side katholske præster.
Arendals museum.
Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning.
Billedstrid. — Reformationens norske kirke: alter, prækestol, døpefont.
Ungrenaissancen i Norge.
or at forstaa reformationen og reformationsaar-
hundredet maa man altid ta i betragtning den
aandelige revolution, man er midt oppe i. -
Her er alle revolutionstiders ydre og indre kjen-
detegn og det var længe forberedt. Gjennem senmiddel-
alderen undergravedes paa den ene side den religiøse
authoritet samtidig som der merkedes en tydelig stigning
i det religiøse følelsesliv. Saa skyller antikken ind over
de sydlige folkeslag og de gamle hedenske instinkter vækkes
hos middelhavsfolkene. Med dette hedenske pust gjenop-
dagedes jorden og man fandt den saa skjøn at himmelske
drømme blev overflødige. Jorden blev ikke en station paa
vei til evigheden, et kort opholdssted under reisen, som
middelalderen havde tænkt sig, det blev tvert imod en
behagelig hvileplads, hvor man kunde slaa sig til ro og
hvor man burde indrette sig saa hyggelig som mulig. Og
med opdagelsen af jordlivet gjenfandt mennesket sig selv,
fik respekt for sit legeme, sine sanser, lyster og følelser.
Senmiddelalderen fremstillede Kristus paa korset i smer-
telig forvreden stilling med blod og saar over hele legemet
— den menneskelige vanære i hele sin uhygge personifi-
seredes i Guds søn. Renaissancen satte igjen en heros
paa korset, et stolt menneske, med et ædelt legeme, som
var herre over lidelsen. Kirken selv gik i spidsen i denne
glæde over mennesket og livet hernede. Hele den jor-
diske kunst rykket ind i de højtidelige kirkerum. Paverne
og kardinalerne nød alle de glæder som denne nye aands-
revolution fremkaldte. Antikkens jordbundne guder er-
stattet de gamle helgener. Paa Peterskirkens dør ser
man et billede af Leda som favner svanen. Hele an-
tikens gudeverden blev indkvarteret i Vatikanet, hvor
endnu den hellige fader sover under samme tag som
Afrodite — Grækernes af havets skum fødte elskovsgudinde.
Rigtignok har den senere reaktion mod den glade renais-
1 — Norske kirker i nyere tid.