ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Fig. 1, Reformatorerne samlede om Luther. Nederst ved bordet en djævel som griber paven. Paa hver side katholske præster. Arendals museum. Luther og protestantismens religiøse kunstopfatning. Billedstrid. — Reformationens norske kirke: alter, prækestol, døpefont. Ungrenaissancen i Norge. or at forstaa reformationen og reformationsaar- hundredet maa man altid ta i betragtning den aandelige revolution, man er midt oppe i. - Her er alle revolutionstiders ydre og indre kjen- detegn og det var længe forberedt. Gjennem senmiddel- alderen undergravedes paa den ene side den religiøse authoritet samtidig som der merkedes en tydelig stigning i det religiøse følelsesliv. Saa skyller antikken ind over de sydlige folkeslag og de gamle hedenske instinkter vækkes hos middelhavsfolkene. Med dette hedenske pust gjenop- dagedes jorden og man fandt den saa skjøn at himmelske drømme blev overflødige. Jorden blev ikke en station paa vei til evigheden, et kort opholdssted under reisen, som middelalderen havde tænkt sig, det blev tvert imod en behagelig hvileplads, hvor man kunde slaa sig til ro og hvor man burde indrette sig saa hyggelig som mulig. Og med opdagelsen af jordlivet gjenfandt mennesket sig selv, fik respekt for sit legeme, sine sanser, lyster og følelser. Senmiddelalderen fremstillede Kristus paa korset i smer- telig forvreden stilling med blod og saar over hele legemet — den menneskelige vanære i hele sin uhygge personifi- seredes i Guds søn. Renaissancen satte igjen en heros paa korset, et stolt menneske, med et ædelt legeme, som var herre over lidelsen. Kirken selv gik i spidsen i denne glæde over mennesket og livet hernede. Hele den jor- diske kunst rykket ind i de højtidelige kirkerum. Paverne og kardinalerne nød alle de glæder som denne nye aands- revolution fremkaldte. Antikkens jordbundne guder er- stattet de gamle helgener. Paa Peterskirkens dør ser man et billede af Leda som favner svanen. Hele an- tikens gudeverden blev indkvarteret i Vatikanet, hvor endnu den hellige fader sover under samme tag som Afrodite — Grækernes af havets skum fødte elskovsgudinde. Rigtignok har den senere reaktion mod den glade renais- 1 — Norske kirker i nyere tid.