Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

34 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar tavle med baldakin findes i Hem kirke (fig. 58). Her er ingen anden udsmykning end renaissancens sikre arkitekto- niske opbygning. Og dog har sik- kert tavlen med sit renaissance- blaat og guld, sit afdæmpede røde og sit sølv været af god virkning i det enkle interiør. Beslægtet i typen men langt rigere i udførelsen er den vakre altertavle i Berg, Smaalenene fra 1615 skjænket af lensherre Ger- lof Neslehorst, (fig. 59), hvor ligele- des overstykket bygges ud som en baldakin. Ved si- Fig. 58. Altertavle med himling. Hem kirke, Jarlsberg. Jgjq af diSSC rigere begyndte ogsaa denne tid at føre ind den sydlandske skik med kun et enkelt maleri paa alteret og en enkel svagt Fig. 60. Altertavle fra Tingelstad fra 1627. Senere opmalt. * N. F. profileret ramme. Folkemuseet har et saadant billede fra 1627, Tingelstad kirke malet paa træ (fig. 60). Hvorvidt nadverdens indstif- telse fra Kjose med aarstal 1606 har staaet paa alteret tør jeg ikke afgjøre (fig. 64). I Holm kirke har man en eien- dommelig kombina- tion af bogstavs- tavle, maleri og ar- kitektur som i 1618 er lavet af den tid- ligere nævnte Nils Snedker og Nils Lauritsen Maler, begge fra Fredriks- stad. Maleriet er indrammet af pila- stre, vingerne har faaet udskaarne skriftsteder. Oventil to rundbuefelter (fig. 65). Disse malerier føies saa imellem ind som store firkantede tavler uden synderlig arkitek- tur. Et godt exempel paa en saadan maleritavle har vi fra Vestre Molands kirke ved Lillesand. Her er det malerierne som spiller hovedrollen. Men tidens vakre ornamentik ligesom fremhæver de store „lærreder“, hvor saa malerkunsten faar anledning til at udfolde sig (fig. 132). Som man ser holder middelalderens tredelte skabtype sig endnu længe i nederste række omformet selvfølgelig efter den nye tids smag. Renaissancens arkitektur har trængt paa, hævet bygningen i flere etager, lagt pilastre A Fig. 59. Altertavle arbeidet af Nils Snedker, Fredrikstad, fra 1615. Bogstavtavle med udbygget baldakin-overstykke. Vingerne noget senere. Berg kirke, Smaalenene. omkring, faste tverbjelker imellem, bygget frem konsoler. Ved siden af de tidlige smekre pilastre kommer ogsaa søllerne ind. Søilen er jo yndlingsbarnet i den italienske senrenaissances arkitektur. Palladio benytter den stadig og hans arkitektur var jo den som stærkest paavirket tiden, ikke mindst i Holland. Det er Palladios søiler som kom- mer ind over bygninger, over møbler, det er hans søile- glæde som vi møder i adskillig af vort kirkeinventar. Dog ikke længer ungrenaissancens ejendommelige ukonstruk- tive dekorationssøile, men vi faar en enklere og bastan- tere, man føler tydelig at disse søiler stammer fra arki- tektur og oprindelig er tænkt som noget mere end blot til lyst. I Nes og Saude har vi to altertavler vistnok af