Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

■■ ■ -■ Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 33 Thomhaw. Fig. 57. Altertavle i Vaaler kirke i Jarlsbergrenaissance. Altertavlen af disse endnu bærer saadan baldakin. En tabt. Andebutavlen har Interiør fra Svarstad kirke, bygget 1664, prækestol samme aar. Fot. Fig. 56. og hvor der virkelig føres ind en rigdom paa motiver. Her har snedkeren og maleren paa en ejendommelig maade samarbeidet. Det vil ha slaat de fle- ste den ensartethed og ofte trivialitet som præger saa mange af de mo- derne altertavler. Det kan ha mange grunde, men i den- ne arkitektoniske opdeling og opbyg- ning af altertavlen med dens rigdom paa felter som skal fyldes, har det arki- tektoniske og ma- leriske ofte samar- bejdet paa en maa- de, som vil kunne gi anledning til ef- tertanke i vor tid. Selvfølgelig er det noget stilfærdigt smaapent over denne ordning, som kræver noget af det luk- kede, som renaissancen ønsket at faa frem i sine interiører. 1 Enebak kirke har midtpar- tiet et tredelt buefelt, under en rad smaa buer. Over har fire rammeinddelte malerier faaet plads. I Svarstad (fig.56) og Styrvold kirker, som det synes arbeidet af samme haand, gaar buefelterne op i tre høj- der varieret i størrelse. Svar- stad altertavle er vistnok fra 1664, det aar kirken blev bygget, og viser godt udviklin- gen af den jarlsbergske renais- sance. God er ordningen i Frogner kirke, Sørum, med et bredt pilaster og søileind- rammet maleri og oventil to lave buefelter. Den er i høi- renaissance men bærer det se- ne aar 1667 (fig. 52). Den gamle altertavle i Andebu viser den samme stærke opbygningstendens (fig. 53). er som saa mange af disse renaissancealtertavler senere — Norske kirker i nyere tid. ■ i : opmalt, hvorved saa meget af det gamle stilpræg er gaat den gamle tredelte buerad pila- sterindrammet, over aflange felter, hvor- paa saa et større felt bygger sig op indrammet af hol- landske arkitektur- motiver. Motivet yderligere udvidet har vi i Vaaler kirke, med en række ind- rammede malerier, felter i alle stør- relser arkitektonisk bundet sammen (fig. 57). En sjelden vak- ker bogstavalter- tavle fra denne tid- lige tid har Mælum kirke (fig. 54). Her har snedkerarkitek- turen, ornamentik, forenet sig med søi- ler og karyatider og formet et virkelig festlig exemplar af de ellers saa nøg- terne bogstavaltertavlers type. Den bærer aarstallet 1618. Flere af de ældste snedker- opbyggede altere har nok væ- ret ganske enkle og vi har i saa henseende en ganske ka- rakteristisk optegnelse fra Tune kirke fra 1617. Nils Snedker, en søgt Fredriksstad- „kunstner“ i denne tid skulde arbeide en ny altertavle „efter- di tilforne i det sted intet andet var. end nogle fjeler opreist med et gammelt sengklæde bedækket.“ Man hang altsaa stoffe op som altertavle og disse har sikkert formet sig som de almindelige baldaki- ner, som man i denne tid næsten hængte op over alle sine møbler, endogsaa nat- stole. De har tydelig ogsaa været paa altrene, hvad et par spor af. Mælum altertavle har en anden typisk enkel renaissancealter-