Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

36 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. Som man ser er alteropbygningen nu under rig udvikling. Den middelalderske skabtype sprænges og gir anledning til nye kombinationer. Man bygger sig op i høiden. Renaissancens buer, pilastre og søiler kommer ind, malerne smykker felterne. Det er tydelig gjæring, med dannelse af lokale typer. Tiltrods herfor virker dog disse altertavler rolig og behersket, det er kun paa det arkitektoniske og paa det rent kon- struktive omraade at det nye kom- mer frem, dekora- tivt er disse tavler enkle med ens- artet prydkunst. * * * Som nævnt søg- te den ældste re- formationskreds at hævde alteret som et enkelt bord hvorfra alterens sakramente skulde nydes. Man ser da ogsaa paa bil- leder fra denne tid nadverdsgjester rundt et lidet bord, hvor der kun staar et udskaaret kru- sifiks midt paa bordpladen. Det hele har den enkle hverdagslige ord- ning, som frem- deles nar holdt sig i den reformerte kirke. I en af vore ældste bevarede reformationskir- ker, Hartmark fra 1616, har endnu alteret det enkle præg af bord (fig. 67). Bordpladen nes (fig. 66) har vi et godt exempel med den tidlige renaissances snedkerstil sat op paa alterets forside. Over staar et middelaldersk alterskab med barok indramning fra senere tid. Og saa følger alterforstykkene tidens udvikling. Som vi har altertavler og prækestole med skriftsteder og kathekismusuddrag, saa har vi ogsaa saa- danne alterforstykker. 1 Nordiska Museet har man fra Norge et saadant alterforstykke med aarstal 1600 (fig. 70). Af særlig in- teresse er det vak- kre maleri som endnu staar foran alteret i Søndre Undals kirke (fig. 69). Peder Claus- søn som i 1577 ombygget sin kir- ke og i 1591 ko- ret fortæller selv at han „lod gjøre den tavle paa alte- ret og den ved fonten med denne. Er formalet af Peter Reimers“. Det er ejendom- melig at se denne gamle nationale udsmykningsskik netop leve op i den kirke som rei- stes af vor renais- sancehistoriker og arbeidet udført af den kunstner som efterhvad vi nu kan forstaa arbeider med den ejendom- melige rige renais- sancekunstsom en tid udover blom- strer i Stavanger, kjær udsmyknings- ; damer i denne tid Fig. 64. Nadverden fra Kjose kirke med aarstal 1606. ♦ N.t.F. ■ ■S-'r ' ■ < c ‘ ■’ duge; har aarstal 1597. ligefrem at gjøre et bor- dækkedes med Reformationens tendens til gerligt bord ud af alteret fik dog neppe nogen større ind- flydelse. Derimod arbeidede ogsaa renaissancen med alterets forside. Man vil fra skildringen af middelalderens kirker her i landet huske den gruppe interessante alterforstykker, som forekommer i Norge fra højmiddelalderen. Interes- sant er at se hvorledes denne lyst holder sig. Frä Kver- .5» ■r- S 9 S 7^? Selvfølgelig blev ogsaa alterforsiden en 1 plads for de broderier, som de fornemme arbeider paa. Mod røde stoffe har de gyldne familievaa- ben været sømmet (fig. 71). Ogsaa vævede tepper kjendes. Fra Glemminge kirke har Folkemuseet en vævning, interes- sant blandt andet derigjennem at den viser at vore gamle vævemotiver ogsaa godt kjendtes omkring byerne, (fig. 72). * ♦ *