Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 37 Ogsaa prækestolene arbeider tidens snedkere med. Selv om ikke prækestolene direkte var en reformationsop- findelse saa er det iallefald her i Norge reformations- snedkerne som saa at sige fastslaar dette kirkemøbels grundform og renaissancen arbeider videre paa prækesto- lens konstruktion. Prækestolene følger samme udvikling som altertavlen. Først har vi de i firkantede felter inddelte. De fort- Snedkerne i Stavanger formede saa en prækestol i renaissance, hvoraf der rundt i omegnens .kirker er en række bevaret. Buefelterne som har rig geometrisk ornamentik indrammer et maleri. Pilastre fortsætter den ornamentale virkning. Stavangermalerne udstyrede saa disse prækestole med guld og farver. I felterne maledes apostle, kristelige dyder, en enkelt gang som i præke- stolen fra Kinservik reformationens mænd som Luther, sætter den gamle inddeling fra Nykirke og Degernes. Felterne gjøres helt firkantede som ved Opdal kirke (se Mid. norske kirker, fig. 337). I felterne har været malede apostle. De findes under den nyere rococomaling. Senere varieres disse felter som ved Venebygdens kirke, ved Tanum, Brunlanes, Svarstad kir- ker. Hedenstad kirke har et stort firkantet felt i hver side indrammet af svagt antydede pilastre. Saa kommer bue- felterne ind paa siderne og former renaissancens al- mindelige type her i landet. Den biir grundlaget for hele det 17de aarhund- redes prækestol. Den ældste type op- bevares i Trond- hjems museum (fig. 74). Her er buerne sat løst paa uden konstruktivt sammenhæng. Snart dannes en række forskjellige kombinationer, en beskeden type i Fon kirke, Jarlsberg, en anden i Skiens mu- seum samt i Ulnes og Nesoddens kirker, noget rigere med ud- Melanchton, og Fredrik den vise af Sachsen. Aardal, Røldal og Ut- stein (fig. 73, 114) kirker har de bedste exemplarer af denne type, godt bevaret er ogsaa Ogne. Delvis overmalet er Jelse og Orre (fig. 104). Uden figurfremstillinger og adskillig overmalt er præke- stolene i Gylland, Sandeid, Finnø og Sjernerø. Paa Vestlandet fin- des denne type i Nes i Lyster, rig i Kaupanger. Her østenfjelds har vi ? ïlli sil ... 5 " ’ « - i I *> . - noget af typen i Hillestad kirkes prækestol. En rig renaissance- prækestol med ud- skaarne evangelister har vi i Berg kirke fra 1629 (fig. 76). A ri o Iz- i 11 i er f’nrn nrlrot Fig. 65. Altertavle fra 1618 udført af Nils Snedker og Nils Lauritsen Maler fra Fredrikstad. Holm kirke. Adskillig forandret med ejendommelig frugtklaseornamen- tik som pilastre har vi en renaissance- prækestol fra Hu- stad kirke. Evan- gelisterne er ogsaa her udskaaret og Lucas har faaet Luthers træk (fig. 77). Den arkitektoniske søile spiller større og større rolle. Paa den prægtige'renaissanceprækestol fra Onsø (fig. 78) fra slutten af det 16de aarhundrede har man Hen- skaarne bogstaver i Styrvold og Hobbøl kirker; en vak- ker gruppe som det synes fra samme verksted med noget rikere arkitektoniske detaljer har vi i Ullensaker, Holter (fig. 75, 110), Sørum og Frogner kirker. Mere særpræget er prækestol i Feiring kirke og med markerede arkitektoniske led ved Lørenskogen og Nykirke. Paa vestlandet fore- kommer ogsaa denne enkle renaissanceprækestol i Aur- land, Talgø og Søgne kirker, afbildet er den fra Tveid fig. 29. Noget særpræg har prækestolene i V. Moland og Hartmark kirke ved sine pilastre langs siderne. rik Brockenhuus og Dorte Juels vaabener. Den kraf- tige søile binder her siderne arkitektonisk sammen. Paa Fritzø bodde i denne tid en renaissancemagnat, Peder Iversøn Jernskjæg. Han havde bygget sig et prægtigt slot, hvis sale var panelet rundt om baade vægge og tag og var „meget statelig gjort og udgraveret“. Selvfølgelig havde hans virksomhed udviklet snedker- kunsten i Larvik og det er som et udslag af denne vi kan betragte flere renaissanceprækestole fra omegnen. Først Hedrums fra 1589, git af Peder Iversen og hustru,