Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

38 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. dernæst prækestolen fra Berg kirke, nu i Oslo bispegaard (fig. 79, 80).- Noget mindre elegant men af samme type er prækestol fra Gjerpen kirke i Skiens museum. Typen end yderligere forenklet har vi fra Sannikedal (fig. 81). Jarlsbergprækesto- lene har et stærkt renaissancepræg med forskjellige søiler, spinkle er de paa Botne prækestol, med et tidlig renais- sancepræg paa Hof prækestol fra 1649 (fig. 82). En hel Fig. 66. Alter i Kvernes kirke, midtpartiet senmiddelaldersk, omramningen barok, alterforstykket renaissance. bundt søiler optræder paa den vakre prækestol i Andebu kirke (fig. 83), som er et af de rigere arbeider i jarls- berggruppen. Fenstad og Hovinds prækestoler er ogsaa vakre, udført af samme snedker, mere bygdekarakter har Lyngdal og Svenne. Hegge og Faavangs er sikre og vel- proportionerede. Det samme gjælder Jorangers paa Vest- landet. Veøs fra 1631 har et stærkere arkitektonisk præg, beslægtet er prækestol fra Eid kirke, medens en trøndersk prækestol med det sene aar 1652 endnu har renaissance- præg (fig. 84). Søjlerne har noget af en tidligere stilfølelse over sig. Gjennem hele grup- pen gaar en paavirk- ning af den holland- ske renaissances ar- kitektoniske tenden- ser. Fra de enkle rundbuede prækesto- le vil de med søile- markerede sider mer- kes. Dette kommer Fig. 67. Alterbord fra Hartmark kirke med aarstal 1597. Fot. Midttuen. yderligere frem i en gruppe hvor senre- naissancens rigere arkitektoniske formpræg efter hollandsk mønster er kommet ind. Paa østlandet har vi dette ved prækestolene i Haslum og Tjølling (fig. 85) med stærkt udbuet profileret understel. nær besiegtet er præ- kestol i Røken. Enklere er prækesto- lene fra Varteig, Ho- vin, Spydeberg. Paa Vestlandet findes flere af denne gruppe dog uden den stærke profilering, som fin- des paa et par af de østlandske. Karakter- istisk for denne vest- landske type er præ- kestol fra Kvinherred (fig. 90). Beslegtede arbeider findes ved Moster og Kvamsø kirker. Fra gjennemgaael- sen af middelalderens kirker vil man erindre det dekorative lekto- rium foran korbuen som blev brugt af presten til oplæsning af de hellige skrifter. (Norges kirker i mid. fig. 47, 338, 344). Det er overordentlig interessant at se den- Uden dette, men forresten Fig. 68. Altertavle i to etager med søiler. Moster kirke. ne samme ordning leve igjen i reformationens kirkeinteriør som et bevis 'paa det gamle lektoriums forbindelse med prækestolen. Prækestolene bygges ud som et lidet karnap