Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker.
39
paa et pulpitur (lektorium) foran korbuen. Skikken er
endnu bevaret i et par jydske landsbykirker (fig. 86).
Denne ordning findes ikke saavidt jeg har kunnet bringe
i erfaring nu bevaret ved nogen norsk kirke. Derimod
en skaal baaret af en stedt som mellemstykke. Nu blir det
mere og mere et konstruktivt snedkerarbeide med samme
utvikling som altertavle og prækestol. I høi grad typisk
er renaissancefonten fra Tørdal kirke i Folkemuseet (fig.
Fig. 69.
Alterforstykke fra Søndre Undal (Valle) kirke.
Malet af Peter Reimers.
Forf. fot.
kjendes den nedtaget i Kinservik kirke og i Folkemuseet
fra en norsk kirke med aarstal 1623 (fig. 87, 88).
Uden at kunne sige noget bestemt, fra hvilken kirke
denne interessante levning skriver sig, synes dog adskil-
lig at tale for at arbeidet tilhører Oslo renaissancens
østenfjeldske type. I vor tid, hvor man ofte paa en nok-
saa uheldig maade fører alskens gotiske motiver over paa
91) med sine søiler og buede felter. Interessant er og-
saa fonten fra Onsø kirke (fig. 92) med de firekantede
felter og kanelerede ben. Den er sikkert arbeidet sam-
tidig med prækestolen og viser typen omkring 1600, saa-
ledes som den formedes paa denne tid inde i Oslo. Den
er helt igjennem blit præget af tidens møbelkunst. De
enkelte møbler begyndte nu at udvikle sig, praktisk sva-
prækestolene, som
dog hos os er et
saadant typisk ud-
slag af reformatio-
rien og renaissan-
cens kultur, kan det
være af interesse
nærmere at lære at
kjende hvorledes en
dekorativ meget
virkningsfuld mid-
delaldersk ordning
4 îaMihssackM
ih tti.rrt'tti
M t TUSiHtr
.R '4' h
jSwct riiwÆ"'
J -iit .. ■ r-' i
RtlÔUW.
^utïf'Ur'.ocf
»Mt »ff W'I'li!
-J-
ö;
Ü i
3;
S -
a2 ;
V •
-as-
§
«s»'
i
§
r* r-
■ ; I
i
j
HERRENS: SOirFÅBtRjli nCXGVos
■/os- I
A
__
Fig. 70. Bogstavsalterforstykke fra 1600. Fra Norge. * N. M., Stockholm.
.■5'3
- n
s
gaar ind i en ny
tid, dog ikke for at
ft
.-ÿK- 42 g •
. .-..•SS
*
ger
op
rige stoffe over den
enkle font.
rende til sit brug
og her gjaldt det at
gjøre et enkelt og
pent snedkerarbei-
de. Ved særlig fest-
lige daabshandlin-
har man hængt
baldakiner af
*
Der fandtes ikke
museer under re-
kopieres. Den biir derimod præget af sin egen tids
kunstneriske sands.
*
* *
Døpefontene kommer ogsaa ind under renaissancens
konstruktive behandling. Den middelalderske form var jo
naissancen og kunsten stod derfor midt i livet. Der hvor
livet stærkest brøt sig, der havde ogsaa kunsten sin plads:
paa byens torv, paa raadhuset, i kirken og i hjemmet.
Det gjorde at kunstnerne havde saa let for straks at slaa
tonen an, naar det gjaldt at smykke rum og vægge. Der
blev ingen famling, selv hos mindre dygtige kunstnere.