ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 39 paa et pulpitur (lektorium) foran korbuen. Skikken er endnu bevaret i et par jydske landsbykirker (fig. 86). Denne ordning findes ikke saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring nu bevaret ved nogen norsk kirke. Derimod en skaal baaret af en stedt som mellemstykke. Nu blir det mere og mere et konstruktivt snedkerarbeide med samme utvikling som altertavle og prækestol. I høi grad typisk er renaissancefonten fra Tørdal kirke i Folkemuseet (fig. Fig. 69. Alterforstykke fra Søndre Undal (Valle) kirke. Malet af Peter Reimers. Forf. fot. kjendes den nedtaget i Kinservik kirke og i Folkemuseet fra en norsk kirke med aarstal 1623 (fig. 87, 88). Uden at kunne sige noget bestemt, fra hvilken kirke denne interessante levning skriver sig, synes dog adskil- lig at tale for at arbeidet tilhører Oslo renaissancens østenfjeldske type. I vor tid, hvor man ofte paa en nok- saa uheldig maade fører alskens gotiske motiver over paa 91) med sine søiler og buede felter. Interessant er og- saa fonten fra Onsø kirke (fig. 92) med de firekantede felter og kanelerede ben. Den er sikkert arbeidet sam- tidig med prækestolen og viser typen omkring 1600, saa- ledes som den formedes paa denne tid inde i Oslo. Den er helt igjennem blit præget af tidens møbelkunst. De enkelte møbler begyndte nu at udvikle sig, praktisk sva- prækestolene, som dog hos os er et saadant typisk ud- slag af reformatio- rien og renaissan- cens kultur, kan det være af interesse nærmere at lære at kjende hvorledes en dekorativ meget virkningsfuld mid- delaldersk ordning 4 îaMihssackM ih tti.rrt'tti M t TUSiHtr .R '4' h jSwct riiwÆ"' J -iit .. ■ r-' i RtlÔUW. ^utïf'Ur'.ocf »Mt »ff W'I'li! -J- ö; Ü i 3; S - a2 ; V • -as- § «s»' i § r* r- ■ ; I i j HERRENS: SOirFÅBtRjli nCXGVos ■/os- I A __ Fig. 70. Bogstavsalterforstykke fra 1600. Fra Norge. * N. M., Stockholm. .■5'3 - n s gaar ind i en ny tid, dog ikke for at ft .-ÿK- 42 g • . .-..•SS * ger op rige stoffe over den enkle font. rende til sit brug og her gjaldt det at gjøre et enkelt og pent snedkerarbei- de. Ved særlig fest- lige daabshandlin- har man hængt baldakiner af * Der fandtes ikke museer under re- kopieres. Den biir derimod præget af sin egen tids kunstneriske sands. * * * Døpefontene kommer ogsaa ind under renaissancens konstruktive behandling. Den middelalderske form var jo naissancen og kunsten stod derfor midt i livet. Der hvor livet stærkest brøt sig, der havde ogsaa kunsten sin plads: paa byens torv, paa raadhuset, i kirken og i hjemmet. Det gjorde at kunstnerne havde saa let for straks at slaa tonen an, naar det gjaldt at smykke rum og vægge. Der blev ingen famling, selv hos mindre dygtige kunstnere.