Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

40 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. De havde føling med sin tid, forstod hvad den krævet og forstod hvad rummet fordret. Man merker dette straks hos malerne. I Eidsborg kirke har vi rigt bemalede vægge (se Gamle norske hjem fig. 138). Tre staselige ryttere — hellig tre konger — rider formelig i folkevise- takt op mod stalden i Bethlehem og kongerne falder paa knæ i et andet felt. Saa skildres brylluppet i Kana som en rigtig lystig renaissancefest for denne verdens store. gjenkjender renaissancetoner og det formindsker ikke egt- heden at melodien til salmen ligefrem er „Tararabomdie“. Den samme folkelige tone forstod renaissancekunstnerne at slaa an, naar de smykket kirkens vægge og tak. Selvfølgelig havde man ogsaa i kirkens folkelige mu- seer de saakaldte staffelibilleder. De var større og min- dre, ophængte for at menigheden kunde faa glæde sig over sin tids kunst. Der findes en række saadanne gode male- Kristus’ virksomhed nede i kjælderen hos kjøgemesteren beskrives folkelig °g hyggelig. Over ranker og ornamen- tik. Det hele har en sikker, festlig to- ne — festsalsdeko- rationer laa renais- sancekunstnerne fuldstændig i blodet. Ogsaa tak deko- reredes og man fik straks ind den sam- me lykkelige, festli- ge karakter. Et tak- maleri fra Lom kirke (fig.93) viser en saa- dan rigtig renaissan- cemaler. Kortaget opdeltes i felter som blev fyldt med bug- nende rig ornamen- tik. Evangelistsym- bolerne ser man i rundinger omkring Kristi daab. Johan- nes, afbildet som en egte renaissance- prælat i tidens dragt, døber Kristus ved en elvebred af hjem- lig karakter. Det hele er populært, muntert og folkeligt med et sikkert tak i det store publikum. Denne kunst er i virkeligheden fuldstændig religiøs frelserarmekunst, likesaavel som re- naissancens salmedigtning var det, og jeg kan ikke negte Fig. 71. Kirkeklæde med familien Bjelkes vaaben, Østraat kirke. * T. M. Fig. 72. Vævet alterstykke fra Glemminge kirke. * N. F. rier, som skildrer de forskjellige sce- ner af Kristi liv (fig. 101). Selvfølge- lig var de ikke altid saa originale disse kunstnere og naar noget særlig godt billede fandtes i egnen kunde man selvfølgelig ikke lade være at kopi- ere. Fra Tanum kirke har vi en adskillig senere ud- ført kopi af Cra- nachs billede i Lar- vik kirke, hvilket viser at man satte særlig pris paa det udenlandske me- sterverk (fig. 94). Et andet billede i samme kirke viser sig tydelig at være bygget paa Pieter Aertsens store nad- verdsbillede (fig.47). Ogsaa de rent kunstindustrielle arbeider kom ind. Vi saa i forrige ka- pitel, at ind i den gamle væveteknik overførtes snart tidens kunstneriske tanker. Istedenfor de middelalderske ornamentale motiver kommer nu renaissan- cens figurstil, hellig tre konger, Salomes dans, gjestebudet i Kana, nadverden (fig. 45). Her har vi den samme folke- for, at jeg i den moderne svenske frelserarmevise Från jorden til Guds tron der går en telefon och när man ringer på så svarar Gud: Hallå lige stil, de samme renaissanceherrer, de samme fornøje- lige optrin. Kvikt og morsomt, ikke altid saa teknisk fuldkomment, men med kraftig, primitiv farvesands forstod renaissancens kvinder sine kunstneres ideer og der har sikkerlig været en inderlig vekselvirkning mellem renais- sancens Gerhard Munthe og de kvinder som for kirkens