Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 41 udsmykning arbeidede de vakre tepper, som nu regnes for de ejendommeligste frembringelser i vor gamle kunst. Men oppe i dalene og i vestlandets fjordbygder sat kvinderne i sin søm og i sin vævning som værnere om de gamle middelalderske traditioner. Denne blanding snart af middelalder, snart af renaissance gir vor teppe- vævning en ikke liden historisk interesse. Et langt væ- vet teppe fra Hafslo kirke, nu i Bergens museum (fig. 113) er helt middelaldersk i opbygning og tankegang, men sam- tidig folkelig og primitiv. Mellem vældige træstammer i felter som minder om gotik ser vi først bebudelsen, saa mødet mellem Maria og Elisabet, dernæst Kristi fødsel, hyrdernes tilbedelse, kongernes tilbedelse og fremvisningen i templet. Mellem renaissancetæppet fra Søndeled kirke med tidens herre- mænd som festlig nyder nadverden og denne middelalder- ske bueopdelte lidt primitive skildring af Marias glæder svinger denne vor billedvævning som spillet saa stor rolle i renaissancens kir- keudsmykning. * « I reformations- aarhundredet stod Stavanger stift mo- ralsk lavest i Norge. Der var her en raa- Fig. 73. Det indre af Utstein kirke, hed og en brutalitet som virker ganske utrolig paa vor tids mennesker. Det var livsfarlig at være præst paa disse kanter af landet. Den ene efter den anden blev slaat ihjel. Om forholdet mel- lem prest og menighed i Aamli meldes : „En prest blev dræbt, en anden huggedes og droges de med, en tredje hug de to fingre af, den fjerde som hed Jens Droby blev julen 1576 jaget ud med sin dreng og ladt i en øde lade om natten og var nær frosset ihjel.“ Man forstaar Absalon Pedersen naar han med blikket paa de kirkelige forhold i Stavanger udbryder: „O Herre Gud, skynd dig, løb hurtig, kom, kom, at udfri din brud.“ Stavanger bispestol fik sin store organisator i Jørgen Erikssøn, en af refbrmationsaarhundredets betydeligste bi- skopper. Hans store administrative dygtighed, hans myndige personlighed, hans betydelige evner som prædikant vil for alle tider sikre ham en hædersplads i norsk historie og Altertavle og prækestol af Gotfred Hentschel. det skyldes ham, som biskop Bang siger, at Stavanger stift efterat ha været et af de mest forsømte omkring 1600 staar helt paa høide med stifterne i det øvrige Norge. Vi skal nu se at Stavanger stift paa enkelte omraa- der gaar foran og dette skyldes sikkerlig for en væsentlig del Jørgen Erikssøn. Det er kort og godt i Stavanger vi maa søge det klareste og myndigste udslag af renais- sancens kunst i Norge. Fra slutten af det 16de aarhun- drede op til 1640 ser man her en stærk virksomhed ud- folde sig paa det kunstneriske omraade. Kirker bygges, altertavler udskjæres og males, prækestole reises, pulpitu- rer, daabshuse, bænkerader udskjæres og dekoreres. Og til næsten alle arbeider kan vi knytte navne; vi kan tale om en Stav- angerkunst sær- præget og afgræn- set og flere Stavan- gerkunstnere sam- arbejder paa at for- me denne sin egne stil. Denne Stav- angerstil bestaar først og fremst i et intimt samarbeide mellem maleren og træskjæreren. Me- dens Oslorenais- sancen ikke synes at ha eiet nogen virkelig dygtig ma- ler, det er sned- kerne som her væsentlig er sti- lens bærere, saa er det i Stavan- Thomhaw fot. t ger tydelig malerne som er de ledende. De har bragt med sig et pust udenfra, de har tvunget snedkerne til et virkelig sam- arbeide, de har her skabt typerne for kirkeinventaret. Det er maleriet som det gjælder at fremhæve og snedkerne underordner sig og søger logisk og smagfuldt gjennem sit stilfulde rammeverk at arbeide kunstverket frem. Som ruiner ser man nu denne kunst rundt i kirkerne om- kring Stavanger, overmalet, skamfert og ødelagt. De staar nu i kirkerne som graverende anklager mod et samfund som ikke har forstand paa at ta vare paa disse værdier og som ikke vil yde de forholdsvis smaa beløb som kræves for at skaffe en sagkyndig administration for at værne om disse ting. Nu gjælder det at faa fat i en dygtig mand, som kan rense væk det overmalte smøreri og delvis se at faa igjen den gamle Stavangerkunsts stil og oprindelige præg. Og alligevel vil man kun faa et 6 — Norske kirker i nyere tid.