Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 41
udsmykning arbeidede de vakre tepper, som nu regnes for
de ejendommeligste frembringelser i vor gamle kunst.
Men oppe i dalene og i vestlandets fjordbygder sat
kvinderne i sin søm og i sin vævning som værnere
om de gamle middelalderske traditioner. Denne blanding
snart af middelalder, snart af renaissance gir vor teppe-
vævning en ikke liden historisk interesse. Et langt væ-
vet teppe fra Hafslo kirke, nu i Bergens museum (fig. 113)
er helt middelaldersk i opbygning og tankegang, men sam-
tidig folkelig og primitiv. Mellem vældige træstammer i
felter som minder om gotik ser vi først bebudelsen, saa
mødet mellem Maria og Elisabet, dernæst Kristi fødsel,
hyrdernes tilbedelse, kongernes tilbedelse og fremvisningen
i templet. Mellem
renaissancetæppet
fra Søndeled kirke
med tidens herre-
mænd som festlig
nyder nadverden og
denne middelalder-
ske bueopdelte lidt
primitive skildring
af Marias glæder
svinger denne vor
billedvævning som
spillet saa stor rolle
i renaissancens kir-
keudsmykning.
*
«
I reformations-
aarhundredet stod
Stavanger stift mo-
ralsk lavest i Norge.
Der var her en raa-
Fig. 73. Det indre af Utstein kirke,
hed og en brutalitet
som virker ganske utrolig paa vor tids mennesker. Det
var livsfarlig at være præst paa disse kanter af landet. Den
ene efter den anden blev slaat ihjel. Om forholdet mel-
lem prest og menighed i Aamli meldes : „En prest blev
dræbt, en anden huggedes og droges de med, en tredje
hug de to fingre af, den fjerde som hed Jens Droby
blev julen 1576 jaget ud med sin dreng og ladt i en øde
lade om natten og var nær frosset ihjel.“ Man forstaar
Absalon Pedersen naar han med blikket paa de kirkelige
forhold i Stavanger udbryder: „O Herre Gud, skynd dig,
løb hurtig, kom, kom, at udfri din brud.“
Stavanger bispestol fik sin store organisator i Jørgen
Erikssøn, en af refbrmationsaarhundredets betydeligste bi-
skopper. Hans store administrative dygtighed, hans myndige
personlighed, hans betydelige evner som prædikant vil for
alle tider sikre ham en hædersplads i norsk historie og
Altertavle og prækestol af Gotfred Hentschel.
det skyldes ham, som biskop Bang siger, at Stavanger
stift efterat ha været et af de mest forsømte omkring 1600
staar helt paa høide med stifterne i det øvrige Norge.
Vi skal nu se at Stavanger stift paa enkelte omraa-
der gaar foran og dette skyldes sikkerlig for en væsentlig
del Jørgen Erikssøn. Det er kort og godt i Stavanger
vi maa søge det klareste og myndigste udslag af renais-
sancens kunst i Norge. Fra slutten af det 16de aarhun-
drede op til 1640 ser man her en stærk virksomhed ud-
folde sig paa det kunstneriske omraade. Kirker bygges,
altertavler udskjæres og males, prækestole reises, pulpitu-
rer, daabshuse, bænkerader udskjæres og dekoreres.
Og til næsten alle arbeider kan vi knytte navne; vi kan
tale om en Stav-
angerkunst sær-
præget og afgræn-
set og flere Stavan-
gerkunstnere sam-
arbejder paa at for-
me denne sin egne
stil. Denne Stav-
angerstil bestaar
først og fremst i et
intimt samarbeide
mellem maleren og
træskjæreren. Me-
dens Oslorenais-
sancen ikke synes
at ha eiet nogen
virkelig dygtig ma-
ler, det er sned-
kerne som her
væsentlig er sti-
lens bærere, saa
er det i Stavan-
Thomhaw fot. t
ger tydelig malerne
som er de ledende. De har bragt med sig et pust
udenfra, de har tvunget snedkerne til et virkelig sam-
arbeide, de har her skabt typerne for kirkeinventaret. Det
er maleriet som det gjælder at fremhæve og snedkerne
underordner sig og søger logisk og smagfuldt gjennem sit
stilfulde rammeverk at arbeide kunstverket frem. Som
ruiner ser man nu denne kunst rundt i kirkerne om-
kring Stavanger, overmalet, skamfert og ødelagt. De
staar nu i kirkerne som graverende anklager mod et
samfund som ikke har forstand paa at ta vare paa disse
værdier og som ikke vil yde de forholdsvis smaa beløb
som kræves for at skaffe en sagkyndig administration for
at værne om disse ting. Nu gjælder det at faa fat i en
dygtig mand, som kan rense væk det overmalte smøreri
og delvis se at faa igjen den gamle Stavangerkunsts stil
og oprindelige præg. Og alligevel vil man kun faa et
6 — Norske kirker i nyere tid.