Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 47 mennesker. Her er virkelig en alvorlig menneskeskild- ring, og vi faar foran billeder af den art en klar følelse af de myndige prælater, som i «denne tid var sin menig- heds sjælesørgere. Ikke mindre kraftig har sikkert fru Maren tat sig af sjælene i Hjelmeland (fig. 102). Foran billeder af den art forstaar man den selvfølelse, som man saa talte ud af Gotfred Hentschels signa- turer. Intet er feil- frit siger han, min kunst heller ikke, men den er dog for god til at glem- mes. Og vi kan gi ham ret. Vi ser ham tydelig fort- sætte i Peter Rei- mers maner. Det var den kunst folk vilde ha. Kriste- lige dyder, apostle og profeter, kors- fæstelse, gravlæg- gelse og opstandel- se var det han malte. I menne- skeskildringen fø- rer han nu og da ind noget mere dra- matisk og noget pa- tetisk i apostelty- perne, som nu blev mere moderne. I sine to portrætter viser han sig som en af de trovær- digste menneske- skildrere som over- hovedet har malet i Norge. Gotfred Hentschel omtaler sig selv som født i Breslau. Det har ikke lykkets mig at finde hans kunstneriske forud- sætninger i denne by, da dette materiale endnu ikke fore- ligger bearbeidet. Den bekjendte Breslauprofessor Alwin Schultz har udgit enkelte mindre publikationer, hvori en Sigmund Hentschel, muligens af samme familie, i 1509 nævnes som malerlærling og i 1513 som borger og mester. Mester Gotfred levet stille i Stavanger. I borgerbogen nævnes han kun engang, da han stevner Jørgen Endresen Fig. 93. Tagmaleri i Lom kirke med aarstal 1608. Efter tegning af arkitekterne J. Kløften og H. Jürgensen. for en stud som Gotfreds hustru havde kjøbt. Rektor Erichsen slutter at han allerede 1637 er fraflyttet byen. Dette er neppe rigtig, da man kjender arbeider af ham helt til 1648. Der nævnes i Stavanger en række snedkere. Utvil- somt de mest søgte har Thomas Snedker og Laurits Niel- sen Snedker været. De arbeidet om- trent samtidig i by- en og det er disse to som har præget og formet kirkein- teriøret i Stavanger og omegn. Thomas Snedker nævnes tidligst. Han arbei- det 1617 altertavle og pulpitur i Jelse og nævnes samme aar som lagrets- mand. Han arbei- det baade i Røldal og Aardal. I hans ornamentik er ad- skillig af ranken kommet ind og han foretrækker en del ornamentalt blad- verk. I modsæt- ning hertil synes Laurits Nielsen Snedker at holde paa den strenge arkitektoniske op- bygning med geo- metrisk ornamen- tik, saaledes som arbeiderne fra Orre og Talgø viser. Om- kring kirkeinventa- ret kan saa som arbeider af Stav- angersnedkerne en del møbler bestemmes, som har samme arkitektoniske præg- intet sted i Norge former sig et saa klart og afgrænset billede af kunsten i en liden renaissanceby, som det vi kan faa her. Paa lignende maade har man ogsaa ordnet sig i de andre norske byer, men her svigter nu baade de skriftlige kilder og det bevarede materiale. Stavanger biir derfor typisk og det er ved hjælp af det billede som