Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

48 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. Fig. 94. Kopi efter Cranachs billede, se fig. 7. Tanum kirke. her kan rulles op, vi tildels kan tænke os kunstlivet i renaissancens andre norske byer. « * * Som i Stavanger var ogsaa Oslos blomstringsperiode knyttet til et par fremragende biskoper. Af biskop Jens Nielsøns visitatsreise ser man hvorledes han tar sig af kirkerne (se side 15). Her staar stadige beretninger om kirkernes tilstand. Flere steder var disse forfaldne og der sørges for nyindredning. I Oslo nævnes en række snedkere som Jacob, Rasmus, Baard, Svend, Jørgen o.s.v., men bestemt at pege paa deres arbeider kan vi ikke. Selvfølgelig har de som i Stavanger gjort arbeiderne for omegnens kirker. Og vi har da ogsaa blandt de spredte og magre optegnelser et par, som viser at Oslohaand- verkerne arbeidede i omegnens kirker. Hans Glasmester fra Oslo blev kaldt op til Eidsvold kirke i 1618 og Henrik Murmester i 1621 til Røken o.s.v. Af Oslosnedkernes arbeide faar vi derimod et ganske tydeligt billede i kirkerne omkring. Alt tyder paa at vi virkelig har havt en bestemt Osloskole. En kjendt Fredrikstadsnedker og en ukjendt Larviksnedker viser begge tilbage paa en fælles oprindelse som da selvfølge- lig maa søges i Oslo. Af de par spredte arbeider — hovedsagelig Tingelstadarbeiderne og Skedsmoprækestolen — vil man kunne danne sig et billede af den første renaissancesnedkerskole i Oslo. Men først ved den arki- tektoniske renaissances arbeider biir billedet klart. Det er tydelig, at her regjerer snedkerne, malere spiller ved kirkeinventaret en mere underordnet rolle. Osloarbeiderne er strengt arkitektoniske, ornamentet er et meget under- ordnet led. Derimod er kapitælerne fint og vakkert udar- bejdet. Ser man paa prækestolen fra Holter kirke (fig. 110), som er et typisk arbeide, vil man straks finde hvor enkelt, smagfuldt og sikkert renaissancen her arbeider. En række helt beslegtede arbeider findes som altertavlene fra Sørum (aarstal 1606) og Frogner i Sørum. Afmaalt arkitektonisk holdning har ogsaa prækestolene i Ullerø, Hobbøl, Nesodden kirker. Oslorenaissancens kunstnere ynder istedenfor ornamen- tik de forgyldte udskaarne skriftsteder — helst paa latin. Dette er i det smaa et udslag af det samme intime sam- arbeide som foregik verden over i renaissancen mellem kunstnere og de lærde. Den lille lærde kreds af ældre og yngre mænd, som samledes om Oslobispen Jens Niels- søn, dyrkede latin, og vi ser snedkerne gjør det samme paa sine altertavler og prækestole. I enkelte arbeider stiger den arkitektoniske virkning. Søllerne skytes frem istedenfor pilastre som man ser det paa Brockenhuu’s præ- kestol fra Onsø (fig. 78). Arkitektonisk markeret er ogsaa prækestol fra Lørenskogen kirke 1608. Med søiler og stærk profilering er de nævnte arbeider fra Haslum, Røken og Tjølling (fig. 85). Fig 95. Altertavle sandsynligvis af Peter Reimers. Overmålet I nederste felt skimtes den oprindelige maling. Kvitingsø kirke. * N. F. * * f