ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
50 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. Fig. 98. Portræt af Peder Claussøn af Peter Reimers i Valle kirke. Holme kirke. Forf. fot. Fig. 99. Portræt af biskop Jørgen Erikssøn i Hjelmelands kirke. Midttuns fot. Fig. 100. Portræt af Tomas Jonssøn fra 1565. maleriet (fig. 101) er arbeidet i byen, saa har ogsaa malere her tegnet ganske fast og sikkert. En tydelig og dygtig gruppe danner Larvikrenaissancen. Den skyldes vist magnaten Peder Iversøn Jernskjæg til Fritzø. Den nævnte prækestol i Hedrum er git af ham Fig. 101. Kristi daab fra Laurentiuskirken, Tønsberg, nu i Tb. M. (fig. 79); et panel fra hans stol findes i samme kirke (fig. 49) en anden fra Tanum (se: Gamle norske hjem (fig. 156), udmerket udskaarne ornamenter paa en stol fra Hem kirke (fig. 112). Billedet viser den flotte larvikske ornamentik med englehoveder, frugtklaser i kartucher. To barokkar- toucher som intet har med stolen at gjøre er senere sat ind. De maa ha tilhørt nogle udskaarne epitafier med fremstillinger af de 5 kloge og 5 daarlige jomfruer. In- skriptionen viser dette: „Wir 5 sein dø, recht doll ge- wesen Vçrschlaffen haben das aller best. Paa den andre: Der Brautgam komp zur Mitternacht. Habt eur Lampen in guter acht“. Jeg tænker mig at det ældre arbeide skyldes en Oslomester, som paa Peder Iversøns anmodning slog sig ned i Larvik. Hoveder i kartoucher, et egte renais- sancemotiv fandtes som ornament paa Hedrumprækestolens himling (fig. 118). Man ser tydelige forbindelser med de andre arbeider heromkring. Et elevarbeide stærkt paa- virket af den første træskjærer er prækestolen fra Berg kirke (fig 80). Ogsaa i Skien ser man spor af samme indflydelse. Fra Gjerpens kirke kjendes en prækestol af samme gruppe og denne har tildels været typedannende for de ældre prækestole opover dalen. Et godt billede af renaissancemalerne fra disse kanter af landet faar man af billedet fra Kjose kirke (fig. 64). Der kjendes adskillig flere. Men intet sted viser Oslorenaissancen et saa stilistisk rigt billede som i Jarlsberg. I de stnaa kirker rundt om i denne egn faar man et logisk og godt indtryk af stilens faser — et gjenskin af bevægelsen i sin helhed. For- skere som er inde i det gamle Oslos personalhistorie hæv- der som en særegenhed at efter branden kunde ligesom ikke de gamle borgere rigtig trives i det nye Christiania.