Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. — Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar.
Fig. 98. Portræt af Peder Claussøn af Peter
Reimers i Valle kirke.
Holme kirke. Forf. fot.
Fig. 99. Portræt af biskop Jørgen Erikssøn i
Hjelmelands kirke. Midttuns fot.
Fig. 100. Portræt af Tomas Jonssøn fra 1565.
maleriet (fig. 101) er arbeidet i byen, saa har ogsaa malere
her tegnet ganske fast og sikkert.
En tydelig og dygtig gruppe danner Larvikrenaissancen.
Den skyldes vist magnaten Peder Iversøn Jernskjæg til
Fritzø. Den nævnte prækestol i Hedrum er git af ham
Fig. 101. Kristi daab fra Laurentiuskirken, Tønsberg, nu i Tb. M.
(fig. 79); et panel fra hans stol findes i samme kirke (fig.
49) en anden fra Tanum (se: Gamle norske hjem (fig. 156),
udmerket udskaarne ornamenter paa en stol fra Hem kirke
(fig. 112). Billedet viser den flotte larvikske ornamentik
med englehoveder, frugtklaser i kartucher. To barokkar-
toucher som intet har med stolen at gjøre er senere sat
ind. De maa ha tilhørt nogle udskaarne epitafier med
fremstillinger af de 5 kloge og 5 daarlige jomfruer. In-
skriptionen viser dette: „Wir 5 sein dø, recht doll ge-
wesen Vçrschlaffen haben das aller best. Paa den andre:
Der Brautgam komp zur Mitternacht. Habt eur Lampen in
guter acht“. Jeg tænker mig at det ældre arbeide skyldes
en Oslomester, som paa Peder Iversøns anmodning slog
sig ned i Larvik. Hoveder i kartoucher, et egte renais-
sancemotiv fandtes som ornament paa Hedrumprækestolens
himling (fig. 118). Man ser tydelige forbindelser med de
andre arbeider heromkring. Et elevarbeide stærkt paa-
virket af den første træskjærer er prækestolen fra Berg
kirke (fig 80). Ogsaa i Skien ser man spor af samme
indflydelse. Fra Gjerpens kirke kjendes en prækestol af
samme gruppe og denne har tildels været typedannende
for de ældre prækestole opover dalen.
Et godt billede af renaissancemalerne fra disse kanter
af landet faar man af billedet fra Kjose kirke (fig. 64).
Der kjendes adskillig flere.
Men intet sted viser Oslorenaissancen et saa stilistisk
rigt billede som i Jarlsberg. I de stnaa kirker rundt om
i denne egn faar man et logisk og godt indtryk af stilens
faser — et gjenskin af bevægelsen i sin helhed. For-
skere som er inde i det gamle Oslos personalhistorie hæv-
der som en særegenhed at efter branden kunde ligesom
ikke de gamle borgere rigtig trives i det nye Christiania.