Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst.— Kristian IV’s kirker. 51
Fig. 102. Portræt af Daniel Jørgensen af Gotfred
Hentschel, Hjelmelands kirke. Midttuns fot.
Del af altertavle af Gotfred Hentschel
i Aardal kirke. Forf. fot.
De vandret ud og bosatte sig i smaa- Fig- i03.
byerne omkring. Det synes næsten som
det har gaaet paa noget lignende maade
med stilen. Det nye Kristiania satte i meget ind med en ny
smag, medens landet konservativt fastholdt de gamle mo-
tiver og bygget videre paa disse. I de smaa Jarisbergske
kirker faar man altsaa paa en enkel maade et typisk og
rigt billede af kunsten saaledes som den formet sig i
„Oslos sidste dage.“ De renaissanceinddelte feltealter-
tavler har vi i Ramnes og Fon kirke (fig. 63). Opbyg-
ningen med rundbuede felter og tronhimmel viser Hem
altertavle (fig. 58). Denne ordning former sig rikere
i Svarstad med ornamentik i fladt relief ved de konstruk-
tive led (fig. 56). I sin rigdom ser man ordningen i
Vaaler kirke (fig. 57). Den anden type, som ogsaa var
almindelig inden Oslogruppen, bygger sig op som indram-
ning om et altermaleri som midtparti. Primitiv er denne
ordning i Vassaas. Den formes ogsaa i to etager som i
Hof kirke, i Hillestad, hvor den øvre del er fjernet og i
Høijord kirke (fig. 115). Bedst og mest typisk er ord-
ningen ved Skoger kirke fra 1631.
Prækestolene gir ogsaa billedet af hele udviklingen
fra de tidligere lærde prækestole med latinske inskrip-
tioner som Vassaas 1588 (fig. 34) til den sikre afmaalte
i Styrvold. Omkring denne, delvis med stærkere orna-
mental udsmykning, grupperes den rike i Botne, den
mindre i Hillestad, den lidt særprægede i Hof (fig. 82).
Enkle er prækestolene i Fon og Hedenstad. Et par for-
nøjelige renaissancefelter fandtes i Vivestad og Ramnes
kirker. Rik med søjlegruppe er prækestolen fra Andebu
(fig. 83). En sen prækestol inden gruppen har man i
Ramnes fra 1656 med figurfremstilling.
Fig. 102 a. Portræt af Daniel Jørgensens hustru Maren
af Gotfred Hentschel, Hjelmelands kirke. Midttuns fot.
Ejendommelig er søilene, idet de
tynde ældste kandelabersøiler paa flere
steder gaar igjen som paa altertavle
fra Fon og Botne, paa prækestol fra Hof. Senere biir de
mere jevnt tykke og faar ornamentik. Tydelig former
et par snedkeres stil sig. Snedkeren i Styrvold-Svarstad
kirker er forskjellig fra den lidt tyngre arbejdende i An-
Fig. 104. Prækestol fra Orre af Gotfred Hentschel og Laurits Snedker.