Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

52 Ortodoxi og den arkitektoniske renaissance. - Vore snedkere og malere. — Kirkeinventar. Fig. 106. Prækestolfelter med evangelister af Gotfred Hentschel. * N. F. Stilistisk rigest synes snedkeren Fon og Skoger at ha været. At til disse grupper lar sig endnu Det er mulig at Fenstad arbeidet Søfren Snedker 1617 debu-Høijord-Hillestad. i Hof, Vaaler, Botne, knytte bestemte navne ikke gjøre. noksaa benyttet snedker Oluf Olsen, som arbeidet himling og panelværk i Fon kirke, pulpitur i Vaale, nye stole i Haug kirke og 1617 bispe- stol i Ramnes, men sikkert er dette ikke. I Jarlsberg ser man at Amund Snedker 1617 gjorde skriftestol og klokker- stol for Kvelde kirke. Sam- me aar gjorde Gunder Sned- ker pulpitur med svarvede piller for Berg kirke. Hele Oslostilen har rekte forbindelse med landet, og den stod vel der indflydelse fra den sam- tidig rige danske kunst. Den indsats som denne vor sned- kerkunst har gjort, har været overordentlig stærk, saa stærk at vor folkekunst i høi grad har bygget paa den. Ty- piske renaissancemotiver gaar igjen i inventaret udover bygderne. Særlig stærkt re- naissancepræget er Valders- arbeiderne med den samme sikre og faste opbygning som udmærket de gamle Osloarbeider. sig ind i det 19de aarhundrede. derne hvorledes denne snedkerstil derne. Snedkerne arbeider rundt Oplandene arbeidet Torsten Snedker i 1617 ved Nes kirke, di- ut- un- den sidste kan være en af Laurits Snedker. Fig. 105. Altertavle af Gotfred Hentschel i Talgø kirke. Træverket vistnok 3 1620 ved Hof, ved kirkestole. Kanske stilen gaar igjen i den bevarede arki- tektoniske prækestol med søiler. I Gudbrandsdalen gjorde i 1617 Paul Snedker altertavle for Bødals kirke, pulpitur i Fodvang, Anders Snedker gjorde altertavle i Sjaak, Ras- mus Snedker altertavle i Gar- mo. Samme aar 1617, som i Gudbrandsdalen rigtig synes at være benyttet til at arbeide med kirkeinventar, ser man ogsaa at Peder og Nils Maler malet altertavle og prækestol i Fron kirke. Den rige deko- ration i Lom kirke viser at det var kunstnere med ud- viklet sans for den dekora- tive virkning, der reiste om- kring og smykket kirkerne i disse tider (fig. 93). * * « Typerne har ofte holdt Man ser ogsaa af kil- spreder sig opover byg- om i kirkerne. Paa En egen industri vokste nu ogsaa op i det gamle Oslo nemlig klokkestøbning. Den omstøbte klokke i Høland kirke fra 1588 bar indskrift at den i slotsherre Ove Juuls tid blev støpt i Oslo. Vi har flere samtidige klokker oprindelse nemlig den i Ski fra som tyder paa samme 1579, den i Rødenes, som sogneprest Otto Torgersen ifølge inskriptionen, i 1588 lod støbe. Klokkestøbningen i Oslo holdt sig ogsaa længe. I 1626 fortæller en klokkeinskription fra Vassaas at klokken her blev støbt i Oslo, 1668 for- tæller en anden fra Ski, at klokken blev støbt af Michel