Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Osloarbeider og Jarlsberggruppen. — Nordenfjelds og vestenfjelds. — Stavangerkunst. — Kristian IV’s kirker. 53 Fig. 107. Pulpiturmalerier med profeter af Gotfred Hentschel i Holme kirke. Kesler i GamlebyenT ved Kristiania, og fra 1683 fandtes en anden inskription paa Laurentiuskirkens klokke i Tønsberg, at „Laurentii kirkes brand mig smeltet og neddrøpte, men Oslos ild støbte.“ Som man ser har gjennem et længere tids- rum klokkestøbning i Oslo været en kjendt industri. Den har havt forbindelse med støbningen af bronce- kanoner, som nu begyndte paa Akershus. Der kjen- des en Gert Stykkestøber, som døde 1593. Hans søn er sikkert Daniel Gertssøn, som i lensregnskaberne for 1600 nævnes som klokke- støber paa Akershus. Ty- pen paa en saadan almin- delig Osloklokke viser vist- nok den, som Peder Iver- son skjænkede til Hedrum kirke med aarstal 1600 (fig. 118). Klokkestøberen byg- get sig selv sin ovn, kun han kjendte den hemmelige legering. Han modellerede formen i 1er, satte forsi- ringer paa som navnecifre, vaabenskjold, løvverk og inskriptioner. Den flydende masse ledet man saa over i formen. Naar metallet var størknet og afkjølet, tog man massen op af gruben, slog den ydre form og konst mig gydet og om- „klokkeløgne“ udover byen. Fig. 108. Malet dør af Gotfred Hentschel. Stavanger museum. Brøgger fot. istykker — og klokken stod der. Der var altid noget mystisk og poetisk over klokkestøbning. Klokkestøberen optræder endnu i literaturen som en romantisk figur. Ke- mien var jo ikke særlig udviklet, saaledes at man i meget var givet tilfældet i vold, dette øget spændingen ved støb- ningen, og man havde fffskjellige ordninger for at sikre sig et heldigt udfald. Man kastet f. ex. sølvdalere i den flydende masse eller man spredte de saakaldte Klokkestøbere reiste ogsaa omkring paa landsbygden. I 1654 ser man en klokke- støber for Hobbøl kirke omstøbe de gamle klokker. Han bygget en ovn paa stedet som tog 1850 mur- sten, han havde en kar hos sig i 9 uger. Han fik voks og hamp, kul, jern, tin og messing for paany gjennem omstøbning at kunne faa klang i de gamle sprukne klokker. I modsætning til Dan- mark har vi i gamle dage ikke blit afkrævet vore klokker for at lade disse omstøbe til kanoner. Men det gode metal har selv- følgelig bevirket at det til alle tider har været en gangbar salgsvare. I vor tid er det særlig gaat ud over de gamle klokker, idet de kontrolløst omstøbes. Fotografi, afstøbning eller afbildning af det gamle in- teressante materiale tages selvfølgelig ikke. « * * Den bergenske renaissancestil synes ikke at være hver- ken rig eller særlig særpræget. Jeg maa dog indrømme, at jeg ikke tilstrækkelig kjender materialet. Det er mulig naar det biir samlet at ogsaa dette vil ha sit lokalpræg med sine særegne former. Man yndet store malede kate-