Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Fig. 119. Panel_fra Stordjdrke. * B. M. HI. Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. Kristiania, den nye by. A) 'lledet af en stils opløsning gjentar sig oftere i historien, merkelig nok sker dette stadig gjennem berigelse. Nye motiver rykker ind, V/ omformer og opløser det gamle, gir stilen en overmoden fylde. Disse tider faar et „bizart“ præg, tiden kræver for sin kunstneriske tilfredsstillelse en kraf- tigere kost, mere brutale virkemidler end tidligere. Saa- danne perioder udvikler sig gjerne efter korrekte og smagfulde, og det ser næsten ud som. man kjed af korrekt kunst, kræver det modsatte. Perioderne dukker som sagt oftere op. I det gamle Rom har vi en saadan ved keisertidens afslutning, og man kan tale om en barok i den romerske rigsstil ligesaavel som i middelalderens go- tiske stil. 1 forrige bind af „Norges Kirker“ er denne pe- riode søgt skildret for middelalderens vedkommende. Den egentlige barok er jo den, der fulgte efter den italienske høirenaissances afmaalte og værdige kunst. Man har ofte betragtet baroken som kunstnerisk forfald og udskejelse, men for den, der ønsker at se de historiske fænomener som udslag af en bestemt tidsaand, uden derfor at være dommer over denne aand, kan netop saadanne bizarre tider være af den største interesse. Hvad der kjendemerker al renaissance eller, om man vil, en stils høide, hvor den end optræder, er strenghed, en sikkerhed i opbygningen, klarhed i konstruktionen. Orna- menter dekorerer kun maadeholdent de forskjellige kon- struktive led. Baroken søger fremforalt i sine former og ornament at frembringe malerisk virkning, den ordner kon- struktionen under dette. De konstruktive led bliver ofte helt malerisk benyttet. Kort sagt, renaissancen er en kon- struktiv stil, baroken en dekorativ. Allerede tidlig under Kristian 4de merkes stilstigningen hos os, særlig i vort kirkeinventar, men først henimod slutten af hans regjering udfolder den nye maner sig helt. Denne nye smag be- hersker saa vor kunst i henved 50 aar. Stilen er let kjen- delig ved sin frodighed, rigdom og paagaaenhed, ved sin evne til de forskjelligste brogede kunstneriske virkninger. Selvfølgelig er det i det norske materiale vanskelig med strenghed at skille de forskjellige stilgrupper, idet man altid maa gjøre regning paa strømninger udenifra, som griber ind og forandrer stilens logiske forløb. Dog skulde vor arkitektoniske renaissance efter det gjennemgaaede ligge nogenlunde klart og afmerket hvad selve materialet angaar. Men samtidig ser man at nye rigere strømninger, som ude 8 — Norske kirker i nyere tid.