Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

58 Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. Fig. 120. Nedbrændt prækestol i Borgund kirke,^Søndmøre. Forf. fot. Fig. 122. Prækestol fra Vardø kirke med aarstal 1625. * T. M, Forf. fot. i Europa allerede længe havde været fremherskende, kom- mer mere eller mindre bestemt tilsyne. Efterhvert som dette bryder sterkere ind vil man herhjemme finde en hel del arbeider, præget af de forskjellige perioders smag. Den Fig. 121. Nedbrændt Altertavle fra Borgund kirke, Søndmøre. Forf. fot. by som tidligst skal gi billedet af en vis uensartet smags- retning paa overgang mellem renaissance og barok er Bergen. Vi fik, som man erindrer, intet bestemt billede i Bergen af vor høirenaissances snedkerstil. Her manglet helt Stav- angers fylde og afgrænsede materiale. Grunden var selvfølge- lig, at Bergen i renaissancen var nordens kosmopolitiske stor- stad med sine 15 000 indbyggere mod Kjøbenhavns 13 000 og Flensborgs 9 000. Her mødtes nordtyskere og danske, hollændere og engelskmænd. Dette uensartede præg har ogsaa sat sit stempel paa den kunst som trivedes i den gamle Hansastad. Vi ser blandt snedkerne fra 1613—1635 foruden de norske ogsaa mestere som Jørgen Frantzen fra Hessen, Sander Sandersen fra Dundee, Hans Kaack fra Rostock, Marckus Hasenfeldt fra Ditmarsken, Thomas Schrop fra Augsburg, Wellum Wellumsen fra Orknøerne, Hans Christophersen fra Fyn, Meinert Wilde fra Lyneburg, Jørgen Berge fra Breslau, Johan Pettersen fra Aalborg, Lanin Schiel- len fra Braunschweig, — med rette betegnet som et ganske kosmopolitisk selskab. Enkelte af snedkerne begynder nu ogsaa at kalde sig bilthuggere, biltskjærere. Det er den nye tid, som spores bag.denne nye benævnelse. Man begynder at kræve et rigere dekorativt udstyr, den menneskelige figur spiller en større og større dekorativ rolle og hertil krævedes specielt uddannede mænd, og det gamle høit an- seede snedkerhaandverk faar sine specialister. I udlandet ser man det samme. De bergenske biltsnidere har selv- følgelig den samme kosmopolitiske oprindelse som snedkerne havde. I Bergens borgerbog ser man i 1626 Lambert Tidemand en biltsnider fra Bremen, i 1636 Söffren Oissen fra Odense, i 1644 Peter Negelsen fra Eckernförde. Det var ikke blot Bergens størrelse og handel som bragte de mange udenlandske, særlig tyske, kunsthaandverkere til byen, det var lige meget de urolige tider i Tyskland. Un- der 30aarskrigens tid blev der mindre og mindre anled-