Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. 59 Fig. 123. Prækestolfelt med aarstal 1626 fra Hasvik kirke, Finmarken. * N. F. Fig. 124. Galleribrystning fra Borgund kirke, Søndmøre. ning til de mere fredelige sysler. Kunstnerne udvandret, søgte nordover, bragte med sig den modne rige tyske re- naissance. Vi kommer midt ind i hele den nordeuropæiske kunstbevægelse. Det er som man ser smaa kunstneriske opkommer fremstaa rundt om i vort land eller rettere sagt, man aner dem; thi hele vor rige 17 aarh. møbelkunst, alle dens udskjæringer med de forskjellige afskygninger, er endnu lidet undersøgt og bearbeidet. Her dukker mo- tiver frem fra de forskjellige skoler, særlig fra Nord-Tysk- land, fra Slesvig-Holsten og Danmark. Alt dette gir selv- sagt vor møbelkunst et uensartet præg, som i høi grad vanskeliggjør bearbejdelsen. Saa meget synes dog at staa klart, at Bergen har været denne overgangstids rigeste opkomme. Her har været noget af et samlingspunkt for forskjellige kræfter i nordtysk kunst, som udvandret fra sit fædreland, over i nye forhold fortsætter sit hjemlands stil og som saa lidt efter lidt arbeider denne sammen til en ensartet stræben —• den rige vestlandske barok. Heller ikke det tyske materiale foreligger endnu bear- beidet, men de store centrer med deres skoleeiendomme- ligheder kjendes. Det er den bekjendte museumsmand Justus Brinckmann der først har søgt at gruppere de for- skjellige nordtyske arbeider. Bevægelsen kommer fra syd og hver eneste liden tysk by har sine arbejdende snedkere. I syd holder sig de klassiske former, skabe bygger sig op som arkitektoniske palatsfasader, mens selve fladerne fyl- des med indlægninger af forskjellige træsorter (intarsia). Og de tyske byer fylder sine raadhussale med de rigeste arbeider. De private følger det offentliges exempel. I Fig. 125. Prækestol fra Seim kirke. * B. M.