Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

60 Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristimia, den nye by. Münster danner sig en skole, i Lyneburg en anden. Ly- neburgerskolens hovedmester Albert von Soest har W. Behncke skrevet en bog om og møblerne, særlig kisterne, har Brinckmann behandlet og samtidig nærmere karakte- riseret de forskjellige skoler i Vestfalen og Rhinegnene, i Bremen, Ditmarsken, Slesvig-Holsten o. s. v. Den mer- kelige skole i Eckernförde med de to mestere Hans Gu- dewerdt far og søn har Gustav Brandt bearbejdet mens Heinrich Sauermann har git os billedet af Heinrich Ringe- Fig. 126. Portal af klebersten fra 1632 ved nordre vinge i Korskirken, Bergen. Efter tegning af P. Blix. Fig 127. Kirken i Kristianstad. rink i Flensborg. Berthold Haendcke har trukket op linjerne for den saksiske plastik i denne overgangstid. Som nævnt gir det bergenske materiale et uensartet indtryk paa grund af de høist forskjellige strømninger som her har gjort sig gjældende. De kunstnere som her mødes har paa forskjellig vis præget den vestlandske overgangsstil. Det er ikke tvivl om, at naar materialet en- gang biir samlet, kirkeinventaret nøiagtig gjennemgaaet og seet i forbindelse med de mange sikrede møbler fra Ber- gen og omegn vil billedet kunne bli ganske klart. Hertil kommer at de talrige nordlandske og finmarkske arbeider for en væsentlig del vil kunne føres tilbage til Bergen. Tidlig viste det bergenske kirkeinventar tegn til stilstig- ning. Prækestolene fik brudte gavle og livligere former, hvad man kan se paa den typiske bergensgruppe af prækestole i Kvinherred, Kvamsø og Moster. Det er en meget dygtig mester som er bæreren af denne ma- ner. Et godt eksemplar af denne type er Hans Cunung- hams prækestol, 1625 skjænket til Vardø kirke, i samme kirke som han ogsaa havde sin rigt udskaarne stol. Han var fra 1619 lensherre paa Vardøhus men fik fra 1622 lov til at residere om vinteren i Bergen og har da selv- følgelig her bestilt prækestolen med sit og sin hustru He- lene Hundermarks vaabner (fig. 122). Et felt fra Hasvik kirke, Finmarken, med aarstal 1626 i Norsk folkemuseum viser samme verksted, (fig. 123). Disse arbeider viser in- tarsiaindlæg, som skriver sig fra sydtysk indflydelse, en indflydelse som ogsaa gjorde sig stærkt gjældende i samtidige danske arbeider. Der er ingen grund til at regne disse arbeider som indførte. Prækestolens opbygning er helt i siegt med ældre arbeider. Der kjendes blandt det norske materiale flere kister med en blanding af den nord- europæiske billedskjæring og de rige indlægninger. Pragt- verket paa dette omraade er den rige vestlandske seng i !