Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. 67 forskjellige kirker dukker den op. I Ullensaker har vi altertavlen fyldt med figuroptrin (fig. 138). Det mest typiske arbeide i denne maner er prækestolen i Vaa- ge kirke med Kri- stoffer Urnes og Nils Glostrups vaabener (fig. 135, 136). Denne præ- kestol gir et ud- merket billede af Kristianiamaneren og er enten skaa- ret i byen selv eller en billed- skjærer fra byen har reist op. Det var som bekjendt Kristoffer Urne som gav prækesto- len til Hellig Tre- foldighedskirke og det er ikke umulig at vi her ligefrem har en kopi. Vi har renaissancerankerne, som ogsaa lever igjen paa Knud Billedsniders arbeider, maskerne, de kris- telige dyder som karyatider og i felterne scener fra frelserens liv. Den i forbindelse med Tønsberg- prækestolen omtalte gruppe staar kunstnerisk høiere. Fig. 139. Det indre af Stange kirke med prækestol fra 1630, altertavle fra 1652. Det skulde vel ikke efter det her gjennemgaaede være umulig at tænke sig en virkelig dygtig træskjærer som arbeidet inde i Kristiania og at hans stil spredte sig. Vaagestolen skulde altsaa vise en kopi af hans rige maner. Et arbeide i samme maner findes i Stange i den rike prækestol fra 1630. Et epitafium fra Romedal findes i Folkemuseet med den samme over- gangsornamentik og lidt overlæs- sede figurstil (fig. 140). Som man ser ar- beides der i Ber- gen og Kristiania mod rigere former. Vi er allerede et stykke inde i den nye, brogede stil. Overgangsformerne vil altsaa kunne studeres i det rige, uensartede vestlandske materiale og i de spredte arbeider som vistnok vil kunne føres tilbage til verkstederne i landets nyanlagte hovedstad. Fig. 140. Epitafium over Christen Bang, grundlæggeren af Norges første trykkeri. Hans portræt hænger fremdeles i Romedals kirke, træværket i N. F.