Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by.
med Adam Breen dekorerede paa Akershus f. ex. i kon-
gens sal „formalet friser og løvehoveder med vedbørlig
farve og udstafferet dem med sølv og guld“.
Den nye maner paa østlandet har efterladt sig et par
udmerkede arbeider, som gir et fortræffeligt billede af hele
denne rigere kunst som nu trænger ind i det gamle arkitek-
toniske kirkeinventars sted. Prækestol fig. 128 har staaet i
Mariakirken i Tønsberg. Evangelisterne sidder under
rundbuer, rigt udstyret med rosetter, muslinger og ruder.
Buerne bæres af vingede kvindefigurer, hvis krop ender
i bladruller. Paa bjørnene pilastersokler, hvorpaa karyatider
med haleformet nederdel. Man har ogsaa løve- og engle-
hoder som holder frugt og drueklaser i ophængte baand. Af
samme mand kjendes ogsaa andet kirkeinventar. Den gamle
domkirke i Kristianssand har havt en prækestol af samme
træskjærer, hvad et bevaret felt med tydelighed viser (fig.
130). Et andet felt, nu i Arendals museum, fra Arendals
kirke viser ogsaa den rigere stil som arbeider sig frem
og kan tænkes skrive sig fra samme verksted (fig. 131).
Fig. 137. Altertavle i Raade kirke af Knud Billedsnider paa Moss.
En østlandsk altertavle i denne overgangsmaner findes
i Tjølling kirke fra 1632 (fig. 133). Den er git af rigs-
admiral Ove Gedde og er en vakker og logisk fortsættelse
af Larviksarbeiderne som tidligere er gjennemgaaet. Søl-
lerne behersker endnu opbygningen, Ornamentiken har det
rige overgangspræg med kartucher og opbundne frugt-
klaser. Rig opbygning med malerierne arkitektonisk ind-
rammede og med overgangstidens ornamentik har altertavlen
i V. Molands kirke. Epitafiet i kirken er af samme haand
(fig. 132, 134).
Som allerede nævnt søgte Kristianiahaandverkerne efter
den stærke byggeperiode ogsaa arbeide paa landsbygden.
Fig. 138. Altertavle med aarstal 1641 i Ullensaker kirke.
Enkelte flyttet helt ud. Vi ser saaledes en Knud sned-
ker eller billedsnider som han ogsaa kaldes i 1635 reise
fra Kristiania og slaa sig ned paa Moss. I 1635 arbeider
han nye stoler og pulpitur for Raade kirke. Man var saa
fornøiet med hans arbeide, at han 1637 arbeider præke-
stolen og 1638 altertavlen (fig. 137). Denne sidste er
endnu bevaret. Det var selvfølgelig ikke de bedste bil-
ledskjærere som slog sig ned paa landsbygden. Alter-
tavlen er lidt tung og klodset. Ornamentiken med masker
og frugtklaser, samt spinkle renaissanceranker. Enkelte
udskaarne møbler kan bestemmes til denne Knud billed-
skjærer.
Uden endnu at kunne bestemme mesternavnene ser vi
Kristianiastilen sprede sig. Mod den nøkterne Oslomaner
kommer nu menneskefremstillinger og rig ornamentik. I