ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
66 Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. med Adam Breen dekorerede paa Akershus f. ex. i kon- gens sal „formalet friser og løvehoveder med vedbørlig farve og udstafferet dem med sølv og guld“. Den nye maner paa østlandet har efterladt sig et par udmerkede arbeider, som gir et fortræffeligt billede af hele denne rigere kunst som nu trænger ind i det gamle arkitek- toniske kirkeinventars sted. Prækestol fig. 128 har staaet i Mariakirken i Tønsberg. Evangelisterne sidder under rundbuer, rigt udstyret med rosetter, muslinger og ruder. Buerne bæres af vingede kvindefigurer, hvis krop ender i bladruller. Paa bjørnene pilastersokler, hvorpaa karyatider med haleformet nederdel. Man har ogsaa løve- og engle- hoder som holder frugt og drueklaser i ophængte baand. Af samme mand kjendes ogsaa andet kirkeinventar. Den gamle domkirke i Kristianssand har havt en prækestol af samme træskjærer, hvad et bevaret felt med tydelighed viser (fig. 130). Et andet felt, nu i Arendals museum, fra Arendals kirke viser ogsaa den rigere stil som arbeider sig frem og kan tænkes skrive sig fra samme verksted (fig. 131). Fig. 137. Altertavle i Raade kirke af Knud Billedsnider paa Moss. En østlandsk altertavle i denne overgangsmaner findes i Tjølling kirke fra 1632 (fig. 133). Den er git af rigs- admiral Ove Gedde og er en vakker og logisk fortsættelse af Larviksarbeiderne som tidligere er gjennemgaaet. Søl- lerne behersker endnu opbygningen, Ornamentiken har det rige overgangspræg med kartucher og opbundne frugt- klaser. Rig opbygning med malerierne arkitektonisk ind- rammede og med overgangstidens ornamentik har altertavlen i V. Molands kirke. Epitafiet i kirken er af samme haand (fig. 132, 134). Som allerede nævnt søgte Kristianiahaandverkerne efter den stærke byggeperiode ogsaa arbeide paa landsbygden. Fig. 138. Altertavle med aarstal 1641 i Ullensaker kirke. Enkelte flyttet helt ud. Vi ser saaledes en Knud sned- ker eller billedsnider som han ogsaa kaldes i 1635 reise fra Kristiania og slaa sig ned paa Moss. I 1635 arbeider han nye stoler og pulpitur for Raade kirke. Man var saa fornøiet med hans arbeide, at han 1637 arbeider præke- stolen og 1638 altertavlen (fig. 137). Denne sidste er endnu bevaret. Det var selvfølgelig ikke de bedste bil- ledskjærere som slog sig ned paa landsbygden. Alter- tavlen er lidt tung og klodset. Ornamentiken med masker og frugtklaser, samt spinkle renaissanceranker. Enkelte udskaarne møbler kan bestemmes til denne Knud billed- skjærer. Uden endnu at kunne bestemme mesternavnene ser vi Kristianiastilen sprede sig. Mod den nøkterne Oslomaner kommer nu menneskefremstillinger og rig ornamentik. I