Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Mod rigere former. — En bergensk overgangsstil. — Kristiania, den nye by. 65 Den nuværende Korskirke fik i 1632 sine vinger. En portal fra nordre fløi viser noget af den udvendige kirke- udsmykning i denne tid. Det er et typisk arbeide, med arkitektonisk præg og opbygning, samtidig som de for- skjellige led er rigt dekoreret. Som modsætning kan det være af interesse allerede nu at afbilde Nykirkens nor- dre portal bygget 1670 (fig. 126, 129). Man ser hvorledes det dekorative ligesom har trængt tilbage de mar- kerede dele. Basis, pila- stre og overstykke gaar i et og det hele er kronet af et dekorativt monogram med engle. For det op- merksomme øie vil disse to arbeider paa en inte- ressant maade fortælle om stilens svingninger. En interessant bergensk barok- portal er ogsaa den fra 1665 ved Rosendal i Har- danger (se GI. norske Hjem, fig. 247). * * * Midt i denne tid da stilen ligesom staar i be- greb med at svinge bræn- der Oslo. Det var øst- landets gamle renaissance- by som gik op i røk, byen med de par lærde præ- later og de arkitektonisk uddannede snedkere. Til bygningen af Kristiania strømmer selvfølgelig haandverkere fra alle kan- ter og den nye stil holder her paa østlandet sit ind- tog i en ny by. Fra 1632—1639 bygget man byens domkirke, Hellig Tre- foldighedskirken som den Fig. 136. Opgang til Vaage kirkes prækestol. Fot. Joh. Meyer. kaldtes. Den laa omtrent paa den nuværende Johanneskirkes grund. Den ansloges til at koste 20000 rdl. og var „ved Kongens kristelige forsorg og gavmildhed paa det præg- tigste udstyret“. Kirken var en hvælvet korskirke med mindre kapeller og udbygninger i korsets vinkler. Galle Tømmermand og Fredrik Møller arbeidet grundmuren og murmester Gustberg von Zeuten og de andre hollandske murmestere bygget kirken. Af Kristoffer Urne fik kirken en rigt udskaaret altertavle, af borgermester Lauritz Ruus en prækestol og døpefont af marmor med daabshus i bilt- sniderverk blev git af Niels Toller. Kirken blev ofte be- nyttet til forsamlingssted for „de norske stænder“, som i tiden før enevoldsmagtens indførelse ofte sammenkaldtes. Den brændte 1686. Af Kristian 4.s bykirker har vi intet tilbage. For at faa et begreb om hans stil i et virkelig monumentalt arbeide af- bildes Kristianstad kirke (fig. 127). Det er en anseelig kors- kirke, lidt gotisk i anlæg og konstruktion med midt- skibet baaret af 12 mæg- tige ottekantede piller, men med svungne rigt smykke- de renaissancegavle. Min- dre og enklere var vor Hellig Trefoldighedskirke i Kristiania, men den havde vel baade sine høie go- tiske vinduer og sine smyk- kede gavle saaledes at man i billedet i nogen grad kan faaet indtryk af denne vor by kirke sotn ved „kon- gens kristelige forsorg var paa det prægtigste udsty- ret“. Man ser efter den store byggeperiode at haandver- kerne fra Kristiania ogsaa faar arbeide ved kirkerne i omegnen. De gamle mure repareres og murmestere var det nu godt om i Kri- stiania. Morten Pfund, kjendt murmester fra Kri- stiania, reparerede Tjølling 1634ogFiskum kirke 1635. Murmester Thias arbeidet ved andre kirker. Vi ser ogsaa Jørgen Skiffertækker og Mathias Kurlænder fra Kristiania reparere forskjel- lige kirketag. Som billed- hugger i den nye by nævnes Johan Reinholdt. Han gjorde „brede friser, vinduskarme og dørgerikter“ paa Akershus. Af kunstsnedkere ser vi en Thomas Schrop dukke op. Han nævnes 1618 som snedker i Bergen og omtales som kommen fra Augsburg. Sansynligvis har han saa efter branden reist over til Kristiania og synes her at ha faat adskillig ar- beide. 1629 arbeider han prækestolen for Spydeberg kirke, 1636 en rig for Åkers kirke, i 1638 arbeidet han præke- stol for Frogner kirke i Aas. Prækestolen i Aker blev rigt stafferet af mester Willem Tordsen, som sammen 9 — Norske kirker i nyere tid.