Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Fig. 142. Det indre af Horg Y-formede kirke. Nu nedrevet. I IV. Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik. — Vestlandsstilen og Andrew Smith.— Baroken norden- fjelds. — De østlandske billedskjærere. A) ar0'<en er en st’lf°rm som kunsthistorien i den L&J senere tid stærkt har arbeidet med. Man har S6t Paa den h'stor*s'<’ filosofisk, psykologisk. Man ^7 har trættet om naar den er begyndt og naar den er sluttet, man har diskuteret stilens udviklingsgang saavel som dens drivende kræfter. Man har angrebet den og forsvaret den, de forskjellige arbejdende mestere er blit belyst fra nye sider. Denne nyvakte interesse minder næsten om hvad som skedde for et par snese aar siden med den tidlige renais- sance, som da pludselig kom til hæder, bearbeidedes paa- nyt og øvet indflydelse paa hele tidens kunstopfatning. Det var den tid da menneskene vilde drømme, de vilde se paa blomster som spiret og kvinder som gik med Bot- ticellihaar langs bækker mens vaaren holdt sit indtog. Engelsk storbyromantik drev smagen tilbage mod det pri- mitive og uskyldige. I Londonertaagen lavet man sig et drømmeland i ungrenaissancens stil. Vi har forsonet os med det nervøse, det spændende, det effektfulde i vor egen tid. Det faldt da ganske natur- lig at man undersøgte, hvorledes andre tider som eiet den samme uro, det samme drag mod det spændende og effektfulde, hvorledes disse tiders kultur og kunst saa ud. Det var da man fandt baroken. Rom er barokens by og rækken af paver i det 16 de og 17de aarhundrede er stilens bærere. Med Paul III mellem 1520—1540 begynder stilen under Michel Angelos ledelse, 1568 bygger jesuiterne sin nye ordenskirke, som