Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 73 Fig. 153 a. Portræt af Karen Mauritsdatter. Malet af E. Fugelschaug. Fra Stranges fattighus, Bergen. Fig. 153. Portræt af Borgermester Ove Jensen. Malet af E. Fugelschaug. Fra Stranges fattighus, Bergen. Fig. 154. Biskop Boesen, af Adam van Breen. Vor Frelsers kirke, Kr.a. ogsaa i sin egen tid øvet den største indflydelse, hos os særlig i det 18. aarh. hvor „skildrere“ med hans motiver har smykket vore kirker. Men tidsgeniet blev Rubens. Han er mere end en re- présentant for det frodige Flandern med de fede kjør paa frugtbare enger, med grøntsagsmar- ker langs veiene, med disse hofte- stærke kvinder, der har det samme præg af frugtbarhed over sig som landet — Rubens er ogsaa det markerede tids- fænomen, den ger- manske baroks kraf- tige og svulmende représentant. Alt det dybt bevægede, det spændende, det som syder og bru- ser i det 17. aarh.s sjæleliv med al den germanske overdri- velse og overlæs- selse har Rubens git fuldlødigt udtryk for. I Norge møder Fig. 155. Korsfæstelse fra Søndre Frons kirke * N. F. man stadig hans indflydelse — fra Karel van Manders bekjendte maleri af korsnedtageisen i Bragernes kirke, som er en kopi af Rubens bekjendte arbeide i Antwerpen, til bergensmaleren Eli- as Fugelschaugs bil- leder. Helt ind i det 18. aarh. lever Rubens igjen hos os, selvfølgelig er det voldsomme af- dæmpet og en ble- gere farvetone er kommet over hans dramatiske motiver. * * * Baroken foran- drer efter sin aand renaissancens hævdvundne moti- ver. Kristus blev igjen den lidende Nazaræer. Vi faar atter brystbilleder- ne med tornekrone, som var saa i popu- lære senmiddelal- deren. I skildrin- gen af senmiddel- 10 — Norske kirker i nyere tid.