Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 75 Fig. 160. Den falske og den sande anraabelse med aarstal 1626, fra Mariakirken. * B. M. Fig. 162. Kristus paa korset. * Arendals museum. Forf. fot. gerne medens pinselsredskaberne afbildes ved siden (fig. 150). Paa et andet samles de kristne foran daabens vand, medens blodet som en fontæne strømmer ud fra Kristi saar (fig. 145). „Blodet er en ganske besynderlig saft“ er en af baroktidens kunstneriske troesartikler og dets røde farve gaar stadig igjen i kunsten. Udslag af det samme er de talrige passionsvisere, lige- ledes et middelaldersk motiv som igjen i høi grad kommer paa mode (fig. 148). Kristian IV’s bekjendte syn 1625 paa Rosenborg er ogsaa et typisk barokt syn. I et paladsinteriør — tiden elsket paladser med marmorgulve og kostbar arki- tektonisk udsmykning — sidder Kristus med tornekronen og pinselsredskaberne mens blodet strømmer ud af saarene ned paa marmorgulvet. Dette syn blev ofte malet og gjen- findes i en række norske kirker (fig. 146). Vi har dramatiske blodscener saavel fra det gamle Fig. 161. Dødsscene fra Borgund. Skaaret af Borgundmestrene. * B. M. Fig. 163. Epitafium fra 1647 over presten Jørgen Lammers. Malet af Lambert van Haven. Mariakirken, nu i Bergens museum.