ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
76 Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik. testamente som det nye. Scenerne blev fremstillet med al den forkjærlighed for det krasse og grusomme som tiden yndet. Lidelseshistorien egnet sig særlig hertil og pinsels- scenerne biir med stor omsorgsfuldhed fremstillet ofte som store folkestykker der dramatisk foregaar om natten. Hele folket strømmer ud for at se skuespillet (fig. 143, 147). Man ordner store teatralske optrin. Lazarus opvækkelse foregaar som i en italiensk opera (fig. 152). Folket strøm- mer til fra alle kanter. Alt er bevægelse og liv. Dødens Men hele korsfæsteisens dramatiske optrin var selvfølgelig ogsaa yndet. Maria Magdalena ved korsets fod, skjøn i rige drapperier. De vilde landsknegter til høire, der spiller terning om frelserens kjortel og som rækker ham ediksvam- pen danner den brutale modsætning til Johannes og Marias ædle skikkelser. Fig. 155 er fra Søndre Frons kirke i Gud- brandsdalen og synes næsten i sin kunstneriske karakter at minde om Gotfred Hentschel. Han behøver selvfølgelig ikke udelukkende at ha været i Stavanger omend jeg endnu Fig. 164. Hellig tre konger. Maleri af Elias Fugelschaug, Fra Mariakirken. ♦ B. M. bytte og livets représentant staar stillet mod hverandre med den sikreste følelse for effekten. Vort billede fra Mariakirken i Bergen med sit typiske barokmaleri har karakteristisk nok den gamle senmiddelalderske ordning med sidevinger, hvorpaa de kristelige dyder er malet. I korsfæstelsen fremstilles Kristus ofte ganske alene paa sit kors, alt udenom er taget bort. Imellem blot giveren paa knæ ved korset (fig. 162). Ved at fjerne hele omgivelsen skulde man ane korsfæsteisens verdensomfattende betyd- ning, dens evighedskarakter. Korset rager alene op mod den natlige himmel som selve kristendommens symbol. ikke andetsteds har fundet spor af hans kunst, naar denne tavle undtages. I egte barokindramning er korsfæstelsen fra Vaage med aarstal 1668 (fig. 166). Som Michel Angelo place- rede sine figurer liggende og siddende i arkitektur, saa- ledes har vi ogsaa evangelistene over og under en folkerig korsfæstelsesfremstilling. Ved siden indrammet af søiler har vi saa Moses og Aron. Her findes i tre billeder det baroke syn paa korsfæstelsen. Ensomt, fjernt og tronende paa den ene side, omgivet af dramatisk anspændte men- nesker paa den anden, tilslut dekorativt indrammet af arki- tektur, hvori mennesker sættes ind.