Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den nordiske bruskornamentik.
testamente som det nye. Scenerne blev fremstillet med
al den forkjærlighed for det krasse og grusomme som tiden
yndet. Lidelseshistorien egnet sig særlig hertil og pinsels-
scenerne biir med stor omsorgsfuldhed fremstillet ofte som
store folkestykker der dramatisk foregaar om natten. Hele
folket strømmer ud for at se skuespillet (fig. 143, 147).
Man ordner store teatralske optrin. Lazarus opvækkelse
foregaar som i en italiensk opera (fig. 152). Folket strøm-
mer til fra alle kanter. Alt er bevægelse og liv. Dødens
Men hele korsfæsteisens dramatiske optrin var selvfølgelig
ogsaa yndet. Maria Magdalena ved korsets fod, skjøn i
rige drapperier. De vilde landsknegter til høire, der spiller
terning om frelserens kjortel og som rækker ham ediksvam-
pen danner den brutale modsætning til Johannes og Marias
ædle skikkelser. Fig. 155 er fra Søndre Frons kirke i Gud-
brandsdalen og synes næsten i sin kunstneriske karakter at
minde om Gotfred Hentschel. Han behøver selvfølgelig
ikke udelukkende at ha været i Stavanger omend jeg endnu
Fig. 164. Hellig tre konger. Maleri af Elias Fugelschaug, Fra Mariakirken. ♦ B. M.
bytte og livets représentant staar stillet mod hverandre
med den sikreste følelse for effekten. Vort billede fra
Mariakirken i Bergen med sit typiske barokmaleri har
karakteristisk nok den gamle senmiddelalderske ordning med
sidevinger, hvorpaa de kristelige dyder er malet.
I korsfæstelsen fremstilles Kristus ofte ganske alene paa
sit kors, alt udenom er taget bort. Imellem blot giveren paa
knæ ved korset (fig. 162). Ved at fjerne hele omgivelsen
skulde man ane korsfæsteisens verdensomfattende betyd-
ning, dens evighedskarakter. Korset rager alene op mod
den natlige himmel som selve kristendommens symbol.
ikke andetsteds har fundet spor af hans kunst, naar denne tavle
undtages. I egte barokindramning er korsfæstelsen fra Vaage
med aarstal 1668 (fig. 166). Som Michel Angelo place-
rede sine figurer liggende og siddende i arkitektur, saa-
ledes har vi ogsaa evangelistene over og under en folkerig
korsfæstelsesfremstilling. Ved siden indrammet af søiler
har vi saa Moses og Aron. Her findes i tre billeder det
baroke syn paa korsfæstelsen. Ensomt, fjernt og tronende
paa den ene side, omgivet af dramatisk anspændte men-
nesker paa den anden, tilslut dekorativt indrammet af arki-
tektur, hvori mennesker sættes ind.