ForsideBøgerNorges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Forfatter: Harry Fett

År: 1911

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 199

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 77 Baroken er ogsaa i høi grad en aabenbaringens tid med adskillig aandelig tungetale. Paa skyer kommer stadig skikkelser frem, snart Kristus (fig. 151), snart engle, snart hvide gestalter. Duen omgives af en lysende straalekrans. En syg kone som i 13 aar har holdt sengen afbilder sig liggende med sin bibel og sine tre smaa. Over sengen males i skyer Kri- stus (fig. 167). No- get oversanseligt kommer ogsaa over paa Kristusfiguren. Hans hinsidige til- værelse fremhæves og der kommer no- get spiritistisk over skikkelsen (fig. 158). Som den fjerne him- melfyrste faar han et eget aandeagtigt præg. Allerede som barn gjør man ham til himmelfyrste. Vi har ikke længer de tidligere tiders naive og ubevist legende lille gut. Han har baade korset og verdenskuglen i sin haand og en tydelig følelse af sit gud- dommelige kalds mysterium. Bonde- fantasien er ogsaa stadig opfat af den- ne kronede gut men gjør ham til en nok- saa materialistisk himmelkronprins (fig. 159). Nadver- den som i ungre- naissancen havde noget rolig fortæl- lende over sig og som Leonardo om- Fig. 165. Johannes’ hoved fremvises for Herodias. Maleri af Elias Fugelschaug. Fra Mariakirken. formet til den mægtigste dramatiske situation som kjen- des i hele kunstens historie — den faar nu over sig noget mystisk, noget af en spiritistisk sammenkomst. Kristus sidder med barokens bekjendte længselsblik og disciplerne er alle mere og mindre i extase. Det hele er dunkelt. Fra krone- lysene kommer nogle spøgelsesagtige straaler (fig. 65). I norsk bondestil ser man det paa fig. 156. Som senmiddelalderen var ogsaa baroken optal med dødens drama. Fra Borgund, sikkert skaaret af en af mestrene som arbeidet kirkeinventaret deroppe, har Bergens museum en dramatisk scene (fig. 161). Den syge sidder i sin stol, hans hustru staar ved siden og holder den døende i haan- den, en liden gut klynger sig til faren, en anden staar mere i baggrunden. Men døden har sit sikre tag i den syge. Den lille grup- pe staar hjælpeløs ligeoverfor den an- dens magt. I det hele tat er det livets dramatiske scener som fremstilles, de sensationelle, som rigtig kan gribe. Barnemordet biir behandlet med al tidens forkjærlighed for det grusomme. Smaabarn ligger paa marken og mødrene styrter sig rasende mod de myrdende soldater. De er fremstillet med al den sans for sensa- tionel effekt, som i vor tid bedst kan studeres paa kine- matografer. En kraf- tig barokanordning af barnemordet i Bethlehem vilde i virkeligheden dan- ne et virkningsfuldt grundlag for en mo- derne filmsserie, hvis den ikke alle- rede er der, ligele- des Judith og Holo- fernes, som var et af barokens mere yndede religiøse motiver, hvor der var rig anledning til at fremstille kjærlighed, mord, sol- dater med al den dramatiske spænding tiden yndet og som heller ikke vor tid foragter. Det er de store mesteres tanker som ad forskjellige og ofte indviklede veie naar os. Motiver dukker op snart fra Michel Angelo — interessant er i saa henseende Kristus- figuren paa opstandelsen i Folkemuseet (fig. 157), som stammer fra mesteren — snart findes motiver ogsaa fra