Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede
Forfatter: Harry Fett
År: 1911
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 199
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 378 Billeder, 16 Blade Plancher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere.
77
Baroken er ogsaa i høi grad en aabenbaringens tid med
adskillig aandelig tungetale. Paa skyer kommer stadig
skikkelser frem, snart Kristus (fig. 151), snart engle, snart
hvide gestalter. Duen omgives af en lysende straalekrans.
En syg kone som i 13 aar har holdt sengen afbilder sig
liggende med sin bibel og sine tre smaa. Over sengen
males i skyer Kri-
stus (fig. 167). No-
get oversanseligt
kommer ogsaa over
paa Kristusfiguren.
Hans hinsidige til-
værelse fremhæves
og der kommer no-
get spiritistisk over
skikkelsen (fig. 158).
Som den fjerne him-
melfyrste faar han
et eget aandeagtigt
præg. Allerede som
barn gjør man ham
til himmelfyrste. Vi
har ikke længer de
tidligere tiders naive
og ubevist legende
lille gut. Han har
baade korset og
verdenskuglen i sin
haand og en tydelig
følelse af sit gud-
dommelige kalds
mysterium. Bonde-
fantasien er ogsaa
stadig opfat af den-
ne kronede gut men
gjør ham til en nok-
saa materialistisk
himmelkronprins
(fig. 159). Nadver-
den som i ungre-
naissancen havde
noget rolig fortæl-
lende over sig og
som Leonardo om-
Fig. 165. Johannes’ hoved fremvises for Herodias. Maleri af Elias Fugelschaug. Fra Mariakirken.
formet til den mægtigste dramatiske situation som kjen-
des i hele kunstens historie — den faar nu over sig noget
mystisk, noget af en spiritistisk sammenkomst. Kristus sidder
med barokens bekjendte længselsblik og disciplerne er alle
mere og mindre i extase. Det hele er dunkelt. Fra krone-
lysene kommer nogle spøgelsesagtige straaler (fig. 65). I
norsk bondestil ser man det paa fig. 156.
Som senmiddelalderen var ogsaa baroken optal med dødens
drama. Fra Borgund, sikkert skaaret af en af mestrene
som arbeidet kirkeinventaret deroppe, har Bergens museum
en dramatisk scene (fig. 161). Den syge sidder i sin stol,
hans hustru staar ved siden og holder den døende i haan-
den, en liden gut klynger sig til faren, en anden staar
mere i baggrunden. Men døden har sit sikre tag i den
syge. Den lille grup-
pe staar hjælpeløs
ligeoverfor den an-
dens magt. I det
hele tat er det livets
dramatiske scener
som fremstilles, de
sensationelle, som
rigtig kan gribe.
Barnemordet biir
behandlet med al
tidens forkjærlighed
for det grusomme.
Smaabarn ligger paa
marken og mødrene
styrter sig rasende
mod de myrdende
soldater. De er
fremstillet med al
den sans for sensa-
tionel effekt, som i
vor tid bedst kan
studeres paa kine-
matografer. En kraf-
tig barokanordning
af barnemordet i
Bethlehem vilde i
virkeligheden dan-
ne et virkningsfuldt
grundlag for en mo-
derne filmsserie,
hvis den ikke alle-
rede er der, ligele-
des Judith og Holo-
fernes, som var et
af barokens mere
yndede religiøse
motiver, hvor der
var rig anledning til at fremstille kjærlighed, mord, sol-
dater med al den dramatiske spænding tiden yndet og
som heller ikke vor tid foragter.
Det er de store mesteres tanker som ad forskjellige og
ofte indviklede veie naar os. Motiver dukker op snart fra
Michel Angelo — interessant er i saa henseende Kristus-
figuren paa opstandelsen i Folkemuseet (fig. 157), som
stammer fra mesteren — snart findes motiver ogsaa fra