Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

80 Ny kunstopfatning. — Det baroke kirkemaleri og den norske bruskornamentik. konger og fyrster. Mariakirken havde en saadan frem- stilling fra 1631 (fig. 149). Denne tids typiske Bergensmaler var Elias Fugelschaug. Med hans signatur E. F. findes en del større malerier, historier i nykirken“. Desværre kjendes ikke malerier af ham, men Bendixen antar sikkert med rette at signaturet L. V. H. F. paa præsten Jørgen Lammers portræt fra 1647 (fig. 163) skal betyde: Lambert van Haven fecit. et med kongernes tilbedelse fra 1640, et anden fra 1643 med Johannes den døbers halshugning, et tredie fra samme aar med hellig tre kongers tilbedelse (fig. 165, 164). I et desværre lagt epitafium over provst Peder Gabelsen fra 1635, fra Indviken, nu i Bergens museum, har vi hans ganske kraftige portrætkunst (fig. 173). Paa egte barokmaner er denne borgerlige præstefamilie sat ind i slotsarkitektur. I Stranges fattighus i gen findes tre por- trætter af ham, (fig. 153) en altertavle fra 1644 med „opstan- delsen“ findes i Ølve kirke. I 1652 staffe- ret han Skjerstad kirkes altertavle, Nordland. Denne Bergensmaler er en typisk eklektiker dygtig og rutineret med hele barokens evne til at sætte alt Det er Rubens, som store forbillede og Rubensstilens mest repræsentant i Norge flot pensel og et pompøst fore- drag. I sin portrætkunst var han mere kold og nøktern. Det nøkterne drag skriver sig muligens fra en hollandsk maler Salomon van Haven blot kaldes Salomon Skildrer eller Kontra- feier. Hans kunstneriske virksomhed kjendes endnu ikke, men han omtales som en god maler og billedhugger. Han var ogsaa en slags sceneinstruktør ved de komedier som i den tid opførtes i Bergen. noget øde- Ber- til ner oftest 1646 som i scene, er hans han er typiske med en Lambert van Haven var født i Bergen 1630 og billedet af Lammers er vel be- stilt af hans nærmeste efter hans død. Lambert har da malet dette billede som ung og repræsenterer da selvfølgelig helt sin fars stil. Fra dette grund- lag vil iallefald faderens por- trætstil kunne bestemmes og derfra vistnok i fremtiden ogsaa arbeider af ham. Søn- nen Lambert reiste 1653 til udlandet drik III bage med hjælp fra Fre- og vendte 1670 til- Danmark hvor han blev generalbygme- ster og døde 1695. Det store pragt- fulde epitafium over Johan Witte fra 1652 — med en kopi efter Rafaels „Forklaringen paa bjerget“ og portræt- terunder — er malet af en anden kunst- Rotger Penlke (fig. 172). Vor 17 aarh.s kunsthistorie er jo omtrent ikke undersøgt og vi kan sikkert blandt vore kirkelige malerier endnu finde adskillige arbeider af vore kontrafeiere. Andreas Aubert har trukket frem to holland- ske malere som arbeidet i Kri- stiania. Adam van Breen, som maa ha været her fra 1624 — og som blandt andet har malet det fortræffelige portræt af Ole Boesen, bi- skop i Akershus 1639—1646 (fig. 154). Hvorvidt han eller den senere Jacob Co- ning, som ogsaa opholdt sig i vor by har malet kirkebilleder lar sig ikke endnu af- gjøre. Det samme gjælder de andre kontra- Fig. 172. Epitafium fra 1652 over Johan Witte, Mariakirken i Bergen, nu i Bergens museum. Malet af Rotger Penlke. Han berømmes for sit talent til at udklæde figurer. Det fortælles saaledes at i 1625 blev en ung gesel fra bryggen stukket ihjæl, som spillede komedie med gjøgle- ren Salomon Maler og at 1636 „den 2. og 3. marts age- rede Salomon Skildrer og nogle studenter to hedenske feiere, som bodde i Kristiania, sotn Elias Rapost, som døde 1678, Abraham Kontrafeier, som eiet hus paa Hovedtangen 1693, Jørgen Kontrafeier tog borgerskab 1677, døde 1680 og Just Henningsen Dennenberg nævnes 1690 som kontrafeier i vorby. 1690 optraadte han som vidne i en drabssag, idet