Norges Kirker I Det 16de Og 17de Aarhundrede

Vestlandsstilen og Andrew Smith. — Baroken nordenfjelds. — De østlandske billedskjærere. 81 en barbersvend havde dræbt en kollega i faget ude paa Grønland. Den dræbte var en ven af kontrafeieren. Da han ikke badde hindret duellen blev han dømt til at gi fuld mandsbod, men undveg. Endnu kjendes intet til deres kirkelige malerier. I Drammens kirke har man et større arbeide af Karel van Manders. En ejendommelighed er ogsaa de kunstudøvende geistlige. Prester omtales ofte som træskjærere. Flere arbeidet med grafisk kunst, og der kjendes en liden gruppe geistlige kobberstikkere. Flere af deres arbeider har bibliothekar Hj. Pettersen fundet i Kjøbenhavn. I Trøndelagen den'be- kjendte Maschius, her søndenfjelds Toten- presten Knud Sevald- sen Bang, Vaagepre- sten Henning Sig- vardsen Munch og Didrik Muus som i 1660-aarene var ka- pelan paa Ringsaker og senere flyttet over paa Vestlandet. Hen- ning Munch, som adjunkt Brodahl har gjort mig opmerksom paa, kan ha arbeidet det sorte konturop- malede vægmaleri fra 1690 (fig. 168) i Vaa- ge kirkes kor med fremstilling af synde- faldet og uddrivelsen af paradis. Muligens ogsaa de 5 dyder paa pulpituret nede i ski- bet (fig. 169). Til ham søges ogsaa be- stemt et nadverdbil- Fig. 173. Epitafium over provst Peder Gabelsen af Elias Fugelschaug. Fra Indviken kirke. * B. M. lede i Hedals kirke, korsfæstelsesbillede i Sell 1677 og altertavle fra 1681 samt altermaleriet i Vaage kirke. I Kvikne kirke malte 1643 en Peder Knudsøn Pictor. ' Knud Sevaldsen Bang paa Toten har blandt andet stukket det typiske titelkobber (fig. 171) til sin bog „Dend søde oc velsmagende catechismi bryst-melck“, hvor man fra Kristi bryster ser melk strømme, som af engle samles op i et kar, rundt om hvilket menigheden er place- ret. I medaljoner rundt om illustreres enkle moralske raad som „Lær dine barn gudsfrygt“, „Pas paa tiden og tænk paa din sjæl“ o. s. v. Mens denne lærde og kunstinteres- serede mand var prest paa Toten er den serie af preste- billeder der findes i Hof kirke udført (fig. 141). Den vaag- nende historiske sans viste sig i en kunstnerisk trang til at ville gaa tilbage i tiden. Man vilde se for sig rækken af prester, fra de katholske ned til de protestantiske. De maledes som fantasifigurer, sandsynligvis efter gamle stik. Nedimod reformationen biir presterne mere realistiske og naturtro. For den første protestantiske prest, Torbjørn Olsøns vedkommende synes man at billedet kan være bygget over et originalt renaissance portræt. Har Knut Bang selv malet disse? Hvorfor ikke? Men sikkert svar herpaa kan man ikke gi. I hvert til- fælde tilhører bille- derne hans tid og er udslag af den kultur- sans og de kunst- neriske interesser som netop nu gjorde sig gjældende hos vor prestestand. Selv tilhørte han en gammel norsk adels- slegt Gyldenaare, var født 1633 i Kristia- nia og døde 1694. Didrik Muus maa an- sees som den kunst- nerisk mest begavede. Han var født 1633. Allerede som student ved Roskilde skole lavet han til et bryl- lupsvers en række fornøjelige stik i ti- dens allegoriske stil. Fornøjelig er hvor- ledes kjærligheden overvinder alt (fig. 170), hvorledes sol, maane, dyr, guder og mennesker er saaret af Amors pile. Senere arbeidet han sammen med sin ven den foran nævnte Knud Se- valdsen Bang illustrationerne til Niels Thomesens latinske rebusbog trykt i Kristiania 1661. Thomesen tilhørte samme kulturkreds af søndenfjeldske geistlige, idet han var onkel til Bang. Muus var kapellan i Ringsaker 1661 , og er oftere nævnt som maler, træskjærer og kunstelsker. 1668 blev han sogneprest paa Stord. I Valestrand kirke fandtes et Ecce Homo af ham, i Aa- lands annekskirke et epitafium over presten Peter Helt- berg. Ligeledes fandtes der epitafier af ham, som nu er forsvundne, i Ølens kirke fra 1703 og Diri fra 1672. 11 — Norske kirker i nyere tid.