ForsideBøgerLærebog I Optik : til Br…rvidenskabelige Afdeling

Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

Teleskoper Kikkerter Øjet

Forfatter: Adam Paulsen

År: 1876

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 535

Med 114 i Texten indtrykte Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
2 91 De fleste øvrige Metallers Spektre ere overordenlig sammen- satte og bestaa ofte af mange hundrede Linier. De Metaller, der ikke kunne fordampe i en hed Flamme, forvandles til glødende Dampe ved stærke elektriske Udladninger eller ved at ophedes i det elektriske Lys, den stærkeste Varmekilde vi have til vor Raadighed. Skal man undersøge Spektrene af glødende Luftarter, indesluttes disse i Glasrør, hvorigjennem man lader slaa elek- triske Gnister. Luftarternes Spektre ere i Almindelighed temmelig sammensatte; et af de simpleste er Brintens, der bestaar af 3 Linier, en rød, der falder sammen med C-Linien, en grøn af samme Brydbarhed som F-Linien og endelig en violet, der næsten falder sammen med G-Linien. Mange af Spektrene forandre deres Udseende ved en meget høj Temperatur eller for Luftarternes Vedkommende, naar disse ere underkastede forskjellige Tryk. 81. Forholdet mellem glødende Dampes og Luft- arters Udstraalings- og Indsugningsevne. Kirchhoff har opdaget den vigtige Lov, at Dampe og Luftarter netop indsuge Lys af den Brydbarhed, de selv ud- sende i glødende Tilstand, medens de ere fuldkommen gjennemsigtige for alle andre Straalearter. Glødende Natriumdamp udsender saaledes, som vi ovenfor have vist det, kun Straaler af samme Brydbarhed som D-Linien i Sollyset. Naar altsaa glødende Natriumdamp træffes af et Bundt Lysstraaler, der indeholde alle mulige Farvestraaler, vil den indsuge en stor Mængde af de gule Straaler, den selv udsender, medens alle de andre gaa usvækkede igjennem. Vi kunne vise dette ved forskjellige Forsøg. Anbringe vi foran et Spektroskops Spalte en ikke lysende Flamme, hvori vi lade noget Kogsalt fordampe, fremkommer, som vi vide det, den gule Natriumlinie i Spektroskopet. Lade vi dernæst Straalerne fra et Stykke hvidglødende Kalk gaa igjennem Flammen, se vi i Kalklysets uafbrudte Spektrum, en mørk Linie nøjagtig paa det samme Sted, hvor vi før saa den lysende Natrium- linie. Natriumflammen indsuger altsaa det gule Lys, det hvid-