Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

112 et. Fixere vi med begge Øjnene et Punkt, rette vi dem saa- ledes, at begge Øjeaxerne skære hinanden i dette. Betragte vi et nært liggende Punkt, blive Axerne altsaa stærkt konver- gente; se vi derimod paa en fjernere Gjenstand, ere de omtrent parallele. Vi blive saaledes paa en vis Maade underrettede om Afstanden ved den Spænding, vi maa give de Muskler, hvorved vi dreje Øjnene. Langt vigtigere er imidlertid den Omstændighed, at Bil- lederne i de to Øjne ikke ere ens. Betragte vi samme Gjen- stand fra forskjellige Standpunkter, vil den ikke se ens ud; vi se- fra det ene Sted andre Dele af Gjenstanden end fra det andet. Paa samme Maade forholder det sig med vore Øjne; med hvert af dem se vi ikke det samme Legeme ganske paa samme Maade som med det andet. Betragte vi f. Ex. en Tærning (Fig. 83), som er stillet midt imellem begge Øjnene, Fig. 83. se vi kun med det høire Øje Tærningens højre Side og omvendt den venstre Side alene med det venstre Øje. Hvor meget denne Forskjel i Nethindebillederne hjælper til at frembringe et perspektivisk Indtryk, kunne vi vise ved et overmaade simpelt Forsøg. Stille vi en Stok op i kort Afstand fra en Væg, og betragte vi den i nogen Tid alene med det ene Øje, ser det ud, som om Stokken stod umiddelbart op ad Væggen. Aabne vi dernæst det andet Øje, synes Stokken pludselig at springe frem foran Væggen. Ethvert Maleri gjør derfor kun et mangelfuldt perspek- tivisk Indtryk, eftersom vi se det paa samme Maade med begge vore Øjne. 104. Stereoskopet. Hvilken Indflydelse Nethinde- billedernes Forskjellighed udøver paa vor Opfattelse af Dybden