Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

124 Aabning i et formørket Værelse. Ved Hjælp af et plant Spejl eller en Heliostat sendes Solstraalerne ind i Røret gjennem en Linse, der samler dem paa den lille Gjenstand, som er anbragt mellem to Glasplader. Billedet af den saa- ledes stærkt belyste Gjenstand frembringes da paa en Skærm ved Hjælp af et Par Linser, som findes i Rørets anden Ende. For at kunne afpasse Billedets Størrelse og Afstand, ere disse Linser forskydelige. I Mangel af Sollys kan man bruge stærkt kunstigt Lys, f. Ex. det elektriske eller Drummonds Kalklys. Forstørringen kan ved et saadant Mikroskop maales ved Forholdet mellem Skærmens og Gjenstandens Afstand fra Linsen, der frembringer Billedet. Den kan gjøres meget stor, indtil 2000 Gange; men Billederne ere langt fra saa skarpe som dem, de almindelige Mikroskoper give. II. Kikkerter. 118. Medens Mikroskopet tjener til at iagttage Gjen- stande, hvis sande Størrelse er saa lille, at de ikke kunne ses i den tydelige Synsviddes Afstand, bruger man Kikkerten til at iagttage saadanne Gjenstande, hvis tilsyneladende Størrelse paa Grund af deres store Afstand er saa lille, at Enkelthederne ikke kunne ses med blotte Øjne. Enhver Kikkert bestaar ligesom det sammensatte Mikroskop af et Objektiv og et Okular, men Objektivet er her altid en akromatisk Samlelinse (eller et Hulspejl) med stor Brænd- vidde, hvorimod Brændvidden af Okularet er lille. Ved Hjælp af disse to Linser dannes der da et Billede, som man betragter under en Synsvinkel, der er større end Gjenstandens, set med blotte Øjne. 119. Den hollandske eller Galilæis Kikkert. Denne Kikkert, der er opfunden i Holland, sandsynligvis sam- tidig af flere i det første Aarti af det syttende Aarhundrede, bestaar af en akromatisk Samlelinse, Objektivet, og af en Spredelinse med kortere Brændvidde, Okularet, til hvilken