Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

13 Andet Kapitel. Lysets Tilbagekastning. I. Tilbagekastning fra plane Flader. 14. Naar et ikke selvlysende Legeme belyses af en Lysgiver, bliver det kun synligt ved at tilbagekaste det Lys, det modtager. I Almindelighed kunne vi se et belyst Legeme fra alle de Punkter, til hvilke Straaler fra dets Overflade kunne naa Øjet, og vi maa da heraf slutte, at de Lysstraaler, der træffe et ikke selvlysende Legemes Overflade, i Alminde- lighed tilbagekastes i alle mulige Retninger fra de forskjellige Punkter af dets Qverflade. Ei Overfladen af et Legeme glat, tilbagekastes der imidlertid i enkelte ved det indfaldende Lys bestemte Retninger mere Lys end i alle andre. Lade vi saaledes i et Værelse Sol- straalerne beskinne et Stykke Glas eller blankt Metal, bliver altid en eller anden lille Del af Loftet eller Væggen særlig belyst af de fra Glasset eller Metallet tilbagekastede Straaler, hvilket altsaa viser, at der i Retningen mod den belyste Plet tilbagekastes mere Lys end i en hvilkensomhelst anden. Et saadant Fænomen iagttage vi derimod ikke ved en ru Overflade. Skinner Solen f. Ex. paa Gulvet i et Værelse, kunne vi ikke paa Loftet eller Væggen iagttage nogen belyst Plet, der fremkommer ved Tilbagekastning fra Gulvet. Betragte vi en belyst glat Flade i den Retning, i hvilken den største Mængde Lys tilbagekastes, iagttage vi et mere eller mindre tydeligt Billede af den Gjenstand, hvor fra Lyset stammer, hvorimod det belyste Legemes Overflade viser sig mere utydelig paa det Sted, hvor Billedet ses, end paa alle andre. Vi kalde den først omtalte Art Tilbagekastning, der gjør Gjenstandene synlige for os, den spredte eller uregel- mæssige Tilbagekastning, hvorimod Tilbagekastningen kaldes