Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

41 have en Retning, som om de udgik fra sidstnævnte Punkt skjøndt de i Virkeligheden komme fra m. Vi maa altsaa heraf slutte, at de Straaler, der udsendes til Øjet fra m ved deres Overgang fra Vandet til Luften i I og 11 blive brudte, og i dette Tilfælde maa de i Vandet danne mindre Vinkler med Indfaldsloddene ZN og ZN1 end i Luften, idet vi her som ved Lysets Tilbagekastning ved Indfaldsloddet forstaa en Linie vinkelret paa Grændsefladen mellem de to Legemer i det Punkt hvor denne træffes af en Lysstraale. 38. Lovene for Bryd- ningen. Er altsaa MN (Fig.33) Grændsefladen mel- lem to gjennemsigtige Lege- mer og SI en indfaldende Straale, vil den i det andet Legeme antage en anden Retning IS1. Den Vinkel, SI danner med Indfaldsloddet NI, kaldes Indfaldsvink- len; den Vinkel, den brudte Straale IS1 danner med samme Linie, kaldes Bryd- ningsvinklen. Fig. 33. For Lysets Brydning gjælde følgende Love: 1) Den indfaldende og brudte Straale samt Ind- faldsloddet ligge alle tre i samme Plan. 2) Forholdet mellem sinus til Indfalds- og sinus til Brydningsvinklen er konstant for Brydningen mellem de samme to Legemer. Kaldes altsaa Indfaldsvinklen i og Brydningsvinklen b , sini naves ____ sinb - n’ hvor n er konstant for de samme to Legemer. Er i = 0, eller falder Straalen vinkelret ind mod Overfladen, bliver ogsaa b = 0 o: Straalen gaar ubrudt igjennem.