Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

49 medens de ovenfor liggende have en højere Temperatur. Her- ved kunne Straaler, der udgaa fra Jorden og træffe de varmere Luftlag under en tilstrækkelig stor Indfaldsvinkel, blive fuld- stændig tilbagekastede, saa at Spejlingsfænomenerne vise sivi de højere Luftlag. 43. Lysets Brydning gjennem Legemer med paral. ele Sider. Træffer en Lysstraale et gjennemsigtigt Legeme med parallele Sider, bliver den udtrædende Straale parallel med den indtrædende. Lad AB og CD (Fig. 41) være de parallele Begrændsningsflader af et Legeme, der i F træffes af Straalen Fig. 41. EF: denne vil brydes i Retningen FG og ved G lide en ny Brydning, saa at den forlader Legemet i Retningen GH. Det vil nu let ses, at EF og GH ere parallele. Er Brydningsfor- holdet nemlig n, have vi, naar NN og MM’ ere Indfalds- lodderne: sin EFN _ n o sin M’GH sin N’FG 8 sin MGF n; men da - N'FG = - MGF, maa vi ogsaa have 4 EFN = 4 M'GU Erfaringen viser, at en Lysstraale, der er gaaet igjennem en Række Legemer med paralle Sider, træder ud i en Retning der er parallel med den indfaldende Straale. Er altsaa EF (Fig. 42) en Straale, der fra Luften brydes gjennem to Legemer med parallele Sider, vil den i Luften atter udtrædende Straale være parallel med EF. Af den A. Paulsen: Lærebog i Optik. 4