Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

56 Betegne vi nemlig ved b, i' og p de samme Vinkler som ovenfor (45), have vi b + i‘ = p. Har b sin største Værdi, maa i' have sin mindste, og er denne større end Grændsevinklen for den fuldstændige Tilbage- kastning, kan en Lysstraale, der er brudt af Prismets ene Sideflade, ikke gaa ud gjennem den anden. Kalde vi altsaa Grændsevinklen for den fuldstændige Tilbagekastning B, har i' sin mindste Værdi, naar B + i = p. Er altsaa p > 2B, bliver i' > B. Brydning gjennem et saadant Prisme er altsaa umulig. 11. Linser. 49. En Linse kaldes et gjennemsigtigt Legeme, der er begrændset af to Kuglehatte eller en Kugle- hat og en plan Flade. Ved en Linses Axe forstaa vi den rette Linie mellem Kugelfladernes Midtpunkter. Man skælner imellem to Arter af Linser: Samlelinser og Spredelinser. Samlelinserne, der ogsaa kaldes konvexe Linser, ere tykkest paa Midten. De kunne enten være dobbeltkonvexe, Fig. 47. hvor begge de krumme Flader ere Spredelinserne ere udbuede (Fig. 47, 1), eller plan- konvexe (Fig. 47, 2), hvor kun den ene Flade er udbuet, den anden plan, eller endelig konkavkon- vexe, hvor den ene Flade er ind- buet og den anden udbuet; denne sidste har da den største Krumning (Fig. 47, 3). tyndest paa Midten. De deles i dobbeltkonkave, hvor begge de krumme Flader ere ind- buede (Fig. 48, 1), plankonkave med en indbuet og en plan Flade (Fig. 48, 2) og konkavkonvexe, hvor den