Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

70 Ved Fyrene bruges Linser ligesom Hulspejle (34) til at kaste Lyset ud i en bestemt Retning, hvorved det ses i en længere Afstand end, hvis det blev spredt til alle Sider. Linser have det Fortrin fremfor Hulspejle, at de kunne an- bringes saaledes, at man kun behøver at bruge én Lampe, og tilmed gaar der mindre Lys tabt ved Straalernes Gjennemgang gjennem Linser end ved deres Tilbagekastning fra Hulspejle. Lampen anbringes i det fælles Brændpunkt for en Række Linser, der omgive den. Straalerne ville da efter Brydningen træde ud parallele med Axerne. For at Fyret skal kunne ses, maa Tværmaalet af de forskjellige Straalecylindre være meget anseligt, eftersom man kun kan iagttage Lyset indenfor disse. Ved Linser med stort Tværmaal er imidlertid de ovenfor ud- viklede Love ikke mere gyldige, fordi de forudsætte, at Over- fladen kun udgjør en meget ringe Del af en Kugleflade. Er Lampen stillet saaledes, at de centrale Straaler brydes parallele med Axen, gjælder détte ikke for Randstraalerne, hvis Brænd- punkt ligger nærmere ved Linsen; tilmed maa en saadan Linse være temmelig tyk, hvorved en Fig.60. Del Lys tabes ved Indsugning af =Glasset. Man bruger derfor til Ssaadanne Fyr de af Fresnel Xopfundne saakaldte Polyzonal- linser. Fig. 60 viser en saadan 2 i Gjennemsnit. Den bestaar af 1 en plankonvex Linse A af for- • A . holdsvis ringe Tværmaal, omgiven - af flere Linseringe, hvis Krumninger $ere afpassede saaledes, at de alle R have samme Brændpunkt som A. Udenom dette Linsesystem er der 23. 1 i Almindelighed anbragt flere Spejle 5 $ 1 saaledes, at de tilbagekaste det Lys, Flammen i Linsernes fælles Brændpunkt udsender, parallelt med de Straaler, der ere brudte gjennem Linserne.