Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

82 Paa en hel anden Maade forholder det sig, naar de gule og indigoblaa Straaler i Spektret forenes, idet den frembragte Blandingsfarve her indeholder begge Farverne, hvis Samvirken Øjet opfatter som hvidt Lys (69). 73. I meget tynde Lag ere alle Legemer, som vi tid- ligere (5) have bemærket det, gjennemsigtige. Holder man saaledes et tyndt udhamret Guldblad op mod den klare Himmel, giver det et blaagrønt Skær, naar Øjet holdes bag ved det. Vi maa derfor antage, at Lyset, der træffer et uigjennemsigtigt Legeme, trænger noget indenfor Overfladen, saa at Tilbagekastningen ikke alene tinder Sted fra denne, men ogsaa fra de Dele, der ligge noget indenfor. Det er da ved Indsugning i de yderste Lag, at de tilbagekastede Straaler blive farvede. Ved den fuldstændige Tilbagekastning kan ingen Ind- sugning finde Sted, fordi Lysstraalerne her ikke kunne trænge ind i Legemet. En fuldstændig Tilbagekastning kan, som vi have set det (41), indtræde, naar Lyset fra et stærkere brydende Legeme træffer et mindre stærkt brydende. Ved en inderlig Blanding af to Legemer, der bryde Lyset for- skjelligt, finder der fuldstændig Tilbagekastning Sted i alle mulige Retninger, og en saadan Blanding er derfor hvid. Saaledes danner en Blanding af Luft og smaa Vanddele det hvide Skum. Sneens og Skyernes Hvidhed, naar de ses ved tilbagekastet Lys, grunder sig ligeledes herpaa. II. De frauenhoferske linier. — Spektre af forskjellige Lyskilder. — Spektralanalysen. 74. Den Maade, paa hvilken vi ovenfor lærte, at Newton frembragte det prismatiske Solbillede, giver ikke noget fuld- kommen rent Spektrum, det vil sige et saadant, i hvilket hver enkelt lille Del kun indeholder fuldkommen ensartede Straaler eller saadanne, der ere af absolut den samme Brydbar- hed. Hver enkelt Straaleart vil nemlig ved at brydes gjennem Prismet give hvert sit lille Solbillede, saa at Spektret strengt