Lærebog I Optik
til Brug for de lærde Skolers mathematisk-naturvidenskabelige Afdeling

89 er altsaa en Blanding af de Farver, der findes i Spektret af Bladgrønt og ikke nogen enkelt prismatisk. 80. Spektralanalysen. Ved Undersøgelser af Spek- trene af forskjellige Stoffer i glødende Dampform have Bunsen og Kirchhoff (1860) aabnet en hel ny Vej for den kemiske Analyse, idet de ved nøje at bestemme Liniernes Beliggenhed have paavist, at Spektralundersøgelserne kunne give sikker Oplysning om, hvilke Stoffer der findes i det Lys, der frem- bringer Spektret. Til disse Undersøgelser benyttede de Spektroskopet. Foran Spalten var der stillet en ikke lysende, men meget lied Flamme, og i denne bleve de Stoffer fordampede, hvis Spektre skulde undersøges. Bliver saaledes et lille Stykke Kogsalt (Klornatrium) bragt ind i Flammen, bestaar Spektret kun af en gul Linie, hvis Lys er af nøjagtig den samme Brydbarhed som D-Linien i Solspektret. Set gjennem en Kikkert med stærk Forstørring viser Natriumlinien ligesom D-Linien i Solspektret sig at være en Dobbeltlinie. Alle Forbindelser, der indeholde Natrium, give denne Linie; den hidrører følgelig fra dette Metal, saa at dens Tilstedeværelse er et Tegn paa, at der findes Natrium i det Stof, der frembringer den. Ved paa lignende Maade at lade et Lithiumsalt fordampe i Flammen, fremkommer der et Spektrum, der bestaar af to Linier, den ene rød af omtrent samme Brydbarhed som B-Linien og den anden orangefarvet af en noget mindre Brydbarhed end D-Linien. Kaliumforbindelserne give to karakteristiske Linier, en rød, der falder sammen med A-Linien, og en violet mellem G- og H-Linierne samt en svagere rød af samme Brydbarhed som B-Linien; tilmed ses den grønne og blaa Del af Spektret meget svagt. De alkaliske Jordarters Metaller have mere sammensatte Spektre. Saaledes giver f. Ex. Barium flere røde, orangefarvede, gule og grønne Linier.