Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
gaa med til at kaste Industrien ud i vilde Experimenter, men tvertimod er fuldt ud besluttet paa at bevare den nød- vendige finansielle Basis for dens Virksomhed. Herover raader imidlertid Kreditforeningen ikke sovi saadan. Den maa varetage Hensynet til Obligationernes Sikkerhed paa anden Maade, nemlig gjennem selve sin Organi- sation. I saa Henseende maa jeg altsaa først og fremmest gjenkalde i Erindringen den særlige Maade, hvorpaa Amor- tisationsforholdene ere organiserede, og hvorved man efter den opstillede Sandsynlighedsberegning vil være i Stand til fuldstændig at dække Tab af en saadan Størrelse og Højde, som ligge ganske udenfor Rimelighedens Grænser. Men desuden maa man jo ogsaa vel lægge Mærke til, at selve den solidariske Sammenslutning i sig selv virker som en Forsikring, og at den særegne Formning af Amortisations- forholdene saa at sige er en Gjennemførelse af det i selve Associationen liggende Forsikringsprincip. Men desuden er man ogsaa betænkt paa at gjennemføre dette Princip videre i det Enkelte, nemlig saaledes at man lader de Virksom- heder, der af en eller anden Grund frembyde sarlig Risiko ud over det almindelige, udrede en særlig Risikopræmie ud over det normale Beløb til Renter og Afdrag. Dette vil vist- nok vise sig særlig praktisk overfor fuldstændig nye Indu- strier i deres første Tid. Jeg fremhæver specielt denne Graduering af Risikoen i de enkelte Tilfælde, fordi man fra saa mange Sider har ind- vendt overfor Dannelsen af en slig Kreditforening som denne: Hvad vil det føre til Andet end at faa skrabet alle de Mennesker sammen, der ikke kunne faa Laan andetsteds, men som naturligvis strax kom styrtende her? Lad mig først herom bemærke, at det i saa Henseende maa være en Trøst, at man altid har sagt dette i Verden overfor enhver ny Laaneinstitution. Men for det Andet vilde jeg netop gjøre opmærksom paa, at hvis disse Mennesker komme, saa faa de enten ingen Laan eller kun Laan mod Ydelsen af extraordinære Bidrag, der svare til deres særlige Risiko. Lad mig ogsaa nævne, at det ligger indenfor Planens Rammer at skabe en særegen Garantifond, der overfor Obli-