Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

94 gationsejerne hæfter for Kreditforeningens Forpligtelser. — Men hvad det først og fremmest kommer an paa i den Hen- seende, og hvad man da ogsaa vil lægge Hovedvægten paa — det er Tilvejebringelsen af et sagkyndigt Vurderingsskjøn i hvert enkelt Laanetilfælde. Det er ikke min Sag her at kritisere Kreditforeningernes Vurderinger. Vi vide jo Alle, hvordan det forholder sig dermed, saa derom behøve vi ikke at tale. Lad mig blot hævde for den nye Kreditforenings Vedkom- mende, at der vil man i første Række sørge for at organi- sere saaledes, at den bliver i Stand til paa en virkelig sag- kyndig Maade at kunne vurdere Panterne og kontrollere Virksomhederne. Og her kommer jeg da paa en naturlig Maade til dette Foredrags Slutning, idet jeg atter vender mig til det allerførst opkastede Spørgsmaal: om Industrien træn- ger til nye Kreditinstitutioner, og former dette saaledes: Hvorfor har det til Tider set ud, som om dette Spørgsmaal var en omdisputabel Sag, et Tvivlsspørgsmaal? Nu er der vel ingen Tvivl længere. Laanebegjæringer for Millioner Kroner ligge i dette Øjeblik paa Indenrigsministeriets Bord, den ene Taler efter den anden har paa dette Møde under Forsamlingens Bifold slaaet fost, at der er en saadan Trang. Men det har her sin Interesse at se, hvorfor man virkelig med Føje fra kompetent Side har kunnet opkaste dette Spørgsmaal om Trangen. Jeg vilde gjerne sige det saaledes, at selve den Omstændighed, at man fra kompetent Side har opkastet og har kunnet opkaste dette Spørgsmaal, i mine Øjne afgiver det stærkeste Bevis for, hvad jeg vilde kalde Industriens Kreditværdighed, □: at Industrien selv er den bed- ste Dommer over sin Ævne og Ret til at fordre og even- tuelt bære en særlig Kreditinstitution. Naar det nu er saa- ledes, som vi have set, at den særegne Kreditorganisation, som Industrien ifølge sine Forhold maa kræve, maa kunne yde bestemte Garantier for det sagkyndige Skjøn over hvert enkelt Tilfælde, saa er det kun naturligt, at man fra det Offentliges Side har maattet fordre, at denne Sag maatte Industrien selv bære frem. Den maatte selv anerkjende sin Ævne og Ret til at bære en saadan Institution, ja den maatte endogsaa yderligere give den sidste og egentligste Garanti,