Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
97 Hensyn til Kreditforhold, han havde ogsaa selv været for- bauset, men det var alligevel sandt. Som Exempel vilde han nævne den første Kreditforening, som blev oprettet efter Forslag af Kjøbmand Büring af Frederik den Anden efter Slutningen af den schlesiske Syvaarskrig 1767. Landmæn- denes Kredit var sunket ned til det mindst mulige, og medens Forholdene iøvrigt vare saaledes, at man i Handels- verdenen fik Laan til 6 pCt., maatte Landmændene give 10—12. Denne Kreditforening havde en saa stor Virkning, at et Par Aar efter var Renten bragt ned til 5 pCt., og de føl- gende Aar oprettedes flere Kreditforeninger med en Rentefod af 4 pCt. En Kreditforening er nemlig i Virkeligheden et ind- byrdes Forsikringsselskab; den Risiko, som den Enkelte frem- byder, udlignes paa Alle, og derved vindes en saadan Tiltro hos Pengemændene, at de tør betro den samlede Forening, hvad de ikke turde betro de Enkelte. Vore Kreditforeninger stode endnu paa et meget barnligt Stadium. Den første Form for indbyrdes Brand-Forsikringssel- skaber var den, at alle Medlemmer betalte samme Præmie, og at Tabene bleve fordelte imellem dem i Forhold til den for- sikrede Ejendom uden Hensyn til, om den var mere eller mindre brandfarlig. Følgen deraf var, at de Ejendomme, der ikke frembød nogen særlig eller saa godt som ingen Brand- fare, holdt sig borte, og paa den anden Side vilde Forsikrings- selskaberne ikke have de Ejendomme, der frembød en høj Grad af Brandfare. Denne primitive Forsikringsform havde man forlængst opgivet undtagen for Kreditforeningerne. Siden 1851, altsaa i over fyrretyve Aar bestod dette pri- mitive Standpunkt endnu med ganske ubetydelige Und- tagelser, og dette var navnlig gaaet ud over Industrien. Kreditforeningerne havde stadig skudt de industrielle Ejen- domme fra sig, og naar de havde givet dem Laan, havde det kun været i Forhold til de Murstens Værdi, der fandtes i Bygningen, ikke i Forhold til den Værdi, som den hele Virksomhed frembyder. Den utejuli iaar var der et samlet Møde af alle Kreditforeningsdirektioner her i Landet. Der blev det fra alle Sider anerkjendt, at der som Følge af disse Forhold var Trang til en Kreditforening for industrielle 7